Cremet flødeis, blød softice, nem parfait eller frisk sorbet? Kun fantasien sætter grænser, når det kommer til hjemmelavet is. I vores store is-tema er der dømt ren forkælelse for alle iselskere! Så er det bare med at vælge. Læs mere om hjemmelavet is under opskrifterne.
Se også vores temaer med hjemmelavede ispinde og islagkager
Hjemmelavet is er noget af det lækreste, du kan have liggende i fryseren. På en varm sommerdag. På sofaen med din yndlingsfilm. Når du trænger til ekstra forkælelse. Is er altid godt! Du kan lave is på flere måder – herunder har vi samlet en masse fakta om is, så du kan lave den på den måde, du foretrækker.
De fleste af vores opskrifter kan laves på en ismaskine. En ismaskine fås både med og uden kompressor, men begge dele kan benyttes. En ismaskine med kompressor køler ismassen, imens den røres rundt, og når den har den rette konsistens, er den klar til servering – den kan selvfølgelig også fryses ned, så den er klar til senere brug.
En ismaskine uden kompressor køler isen ned med et køleelement, der skal have været frosset ned, inden du kan bruge det. Det kræver altså lidt planlægning, og selve nedfrysningen er ikke helt så effektiv, som i en ismaskine med kompressor, men du kan stadig laver lækker cremet is, der er klar til servering. Isen vil dog nok være lidt softice-agtig, hvis du ikke giver den et par timer i fryseren inden servering, da køleelementet ikke holder sin temperatur under hele omrøringen.
Du får den mest autentiske is med en ismaskine, og de fleste is-opskrifter her på siden kan laves på en ismaskine. Står det ikke i opskriften, kan du følge denne guide:
En iscreme lavet på mælk eller fløde, æg og sukker kan altid køres på en ismaksine. Er der f.eks. kondenseret mælk i massen, skal isen oftest direkte på frys, da den bliver cremet nok, uden at blive kørt på en ismaskine. Du kan også risikere, at den skiller, hvis du kører den på ismaskinen. Men klassisk hjemmelavet kan godt laves på ismaskine.
Her på siden finder du både opskrifter på is med og uden ismaskine. Selvom der er angivet en fremgangsmåde i opskriften, kan de fleste is dog laves både med og uden ismaskine.
Står der i opskriften, at isen skal køres på en ismaskine, og du ikke har nogen, kan du altid bruge denne guide:
De fleste is bliver lækre og cremede med denne fremgangsmåde, men det er ikke altid, det er nødvendigt at røre i hjemmelavet is under indfrysningen. Bruger du f.eks. kondenseret mælk, bliver isen cremet nok – det gør den selvfølgelig ikke dårligere af at bliver rørt i et par gange. En parfait behøver heller ikke omrøring, da det netop er en kompakt is, der blot blandes sammen og fryses ned – igen skader det selvfølgelig ikke at gøre det.
En almindelig is laves oftest på mælk og fløde og kaldes derfor flødeis. Udover mælk og fløde er der også æggeblommer og sukker i. Flødeisen laves ved at opvarme mælk og fløde og hælde det over æggesnaps, så æggene legerer flødeblandingen. Det giver en tyk og cremet is. En parfait laves uden opvarmning, og ved at vende æggesnaps forsigtigt sammen med flødeskum. Det giver en mere tæt is. Parfait er fransk og betyder fuldkommen eller perfekt.
Begge slags is kan komme i mange udgaver. Du kan nemlig tilsætte alt fra frugt og bær til chokolade og kiks til ismassen, inden den fryses ned. En parfait fryses oftest direkte og uden omrøring, imens en flødeis har godt af omrøring, enten på en ismaskine eller i hånden, imens den fryser.
Den italienske is gelato laves på mælk, æggeblommer og sukker, og så fryses den på en anden måde end flødeis og parfait – den blandes langsommere, så der ikke inkorporeres så meget luft i isen, og så fryses den ved en varmere temperatur, så den får en blødere konsistens.
Laver du en helt almindelig vaniljeis, kan du fryse den, som den er, og evt. servere den med frisk frugt, bær eller sammen med en god brownie. Du kan dog også kombinere vaniljen med andre smage. Prøv f.eks. med jordbær, mynte og chokoladestykker eller knuste Oreo-kiks. Få mere inspiration til smagssammensætninger i opskrifterne længere oppe på siden.
En hjemmelavet is kan holde sig i 2-3 måneder i fryseren. Holdbarheden forringes dog, hver gang den tages op, da isen tør og krystalliserer.
Du skal altid lugte og smage på isen, inden du serverer den, da der kan være flere faktorer, der spiller ind i forhold til holdbarhed. Har du brugt ingredienser, der var tæt på at udløbe, da du lavede isen, kan den ikke holde sig mere end et par uger – fryseren stopper ikke bakterierne i at udvikle sig, men den forsinker dem blot.
Isen vil også altid smage bedst de første par uger, efter den er lavet. Men generelt er is en god dessert til gæster, da den kan forberedes i god tid.
Måske har du set fænomenet med at lave is i sneen på de sociale medier, og det kan faktisk godt lade sig gøre! Er der faldet en god mængde sne, kan du udnytte kulden til at fryse din hjemmelavede is i sneen.
Du skal bruge en stor gryde eller skål, en mindre skål af metal, der kan stå i gryden og så en masse salt. Fyld gryden med sne, og drys med 300 g salt, så temperaturen falder. Sæt metalskålen med ismassen oveni, og rør i massen, til den fryser og får softice-agtig konsistens – det tager ca. 15 minutter, og derefter kan du tilsætte hakket chokolade, nødder eller knuste kiks. Spis isen med det samme, eller frys den ned til senere brug.
Sne-isen laves på samme måde som i en ismaskine med fryseelement – det kan du læse mere om i afsnittet om hjemmelavet is med ismaskine længere oppe.