Nougatis med rabarbersirup
16. august 2019
af
Skovdal Nordic.
Foto: Skovdal Nordic
Hjemmelavet is med nougatkrokant som vor mormor lavede den. Her serveres den gode is med en frisk og sød rabarbersirup. Det er den fødte mormordessert. Mums!
Ingredienser
Sådan gør du
Smut mandlerne, og hak dem fint. Smelt sukkeret på en pande. Når det er blevet til karamel, blander du salt og mandler i.
Hæld massen på et stykke bagepapir, lad det afkøle, og hak det til krokant.
Rør fløde, mælk og sukker sammen i en skål, til sukkeret er opløst, og hæld blandingen i en ismaskine.
Kør isen lidt, og tilsæt så halvdelen af mandelkrokanten. Gem resten til pynt.
Skyl rabarberne, og skær dem i små stykker. Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud, og kom begge dele i en gryde.
Tilsæt vand, og lad det småkoge under låg, indtil rabarberne er kogt ud. Si massen, og hæld rabarbersiruppen tilbage i gryden. Varm den op igen, og kog den lidt ind.
Smag til med sukker og friskpresset citronsaft. Servér nougatisen med rabarbersirup og krokant på toppen.
Tip!
Har du ikke en ismaskine, kan du komme massen i en skål og sætte den i fryseren. Rør jævnligt, til isen har en passende konsistens.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk