Mango- og passionsfrugtsorbet
28. august 2019
af
Camilla Biesbjerg Markussen.
Foto: Betina Hastoft
Findes der noget bedre end en frisk og læskende sorbet midt i sommervarmen?
Bemærk
Frysetid: Mindst 4 timer.
Ingredienser
Udstyr
1 ismaskine
Sådan gør du
Skræl mangoen, fjern stenen, og skær mangokødet i tern. Mål mangokødet af – du skal bruge 200 g i alt.
Halvér passionsfrugterne, og skrab frugtkødet ud.
Blend frugtkødet med en stavblender, og pres herefter massen igennem en finmasket si, så de sorte kerner sorteres fra. Mål passionsfrugtsaften af – du skal bruge 1 dl saft.
Blend mango, passionsfrugtsaft, sukker, vand og citronsaft sammen til en glat og ensartet masse i en blender. Sørg for, at sukkeret er helt opløst, og at der ikke er stykker af mango i massen. Smag sorbetmassen til med citronsaft. Den må gerne være frisk og let syrlig.
Hæld sorbetmassen i en ismaskine, og kør den til is i ca. 40 minutter, afhængigt af din ismaskine. Skrab sorbetisen over i en fryseegnet beholder med låg, og sæt den i fryseren i mindst 4 timer.
Smelt chokoladen i en skål over vandbad. Hæld en smule smeltet chokolade i bunden af hver isvaffel, og dyp herefter kanten af isvaflerne i chokoladen. Pynt med farvestrålende krymmel, og læg isvaflerne på et stykke bagepapir, til chokoladen er størknet.
Tag mango- og passionsfrugtsorbeten ud af fryseren 10 minutter før servering. Lav kugler af sorbeten, fyld dem i vaflerne, og servér straks.
Tip!
Har du ikke en ismaskine, kan du hælde den blendede frugtmasse i en fryseegnet beholder og sætte den i fryseren. Rør i sorbeten hver time for at undgå krystaller.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk