Hindbæris med pekannødder og Kitkat-chokolade
27. august 2019
af
Camilla Biesbjerg Markussen.
Foto: Betina Hastoft
En himmelsk og forførende isdessert, som frister både store og små.
Bemærk
Frysetid: Mindst 8 timer.
Ingredienser
Sådan gør du
Kog hindbær, sukker og citronsaft op i en gryde. Skru ned til middel varme, og lad hindbærrene koge videre i 5 minutter. Pres hindbærkompotten igennem en finmasket si, så kernerne sorteres fra, og der kun er den rene hindbærsaft tilbage. Lad hindbærsaften køle af i 10 minutter.
Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud, og mas dem sammen med flormelis. Pisk æggeblommer og vaniljeflormelis lyst og luftigt i en skål med en elpisker. Pisk fløden til skum i en anden skål.
Rør den afkølede hindbærsaft i æggesnapsen. Vend herefter forsigtigt hindbær-ægge-blandingen sammen med flødeskummet med en dejskraber, til iscremen er jævn og ensartet. Hæld iscremen i en fryseegnet beholder, og sæt den i fryseren i mindst 8 timer.
Blend hindbærrene til puré i en skål med en stavblender. Pres massen gennem en finmasket si, så der kun er den rene hindbærpuré tilbage. Rør flormelis og citronsaft i hindbærpuréen, og sæt den på køl indtil servering.
Tænd ovnen på 200°. Rør pekannødder og sirup sammen i en skål, og krydr med flagesalt. Fordel nødderne på en bageplade med bagepapir, og rist dem i ovnen i 8-10 minutter, til de er sprøde. Tag dem ud af ovnen, og lad dem køle helt af på bagepapiret. Hak pekannødderne groft.
Tag hindbærflødeisen ud af fryseren 5 minutter før servering. Pisk fløde og vaniljesukker sammen i en skål med en elpisker, til det er letpisket og danner bløde toppe. Lav kugler af hindbærisen, og anret dem lagvis i 6 høje glas sammen med letpisket flødeskum, friske hindbær, hindbærpuré og ristede pekannødder. Stik en Kitkat-chokolade ned i hver portion, og servér isdesserterne straks med lange skeer.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk