Hjemmelavet marcipan
Har du først begivet dig ud i hjemmelavet marcipan, er det svært at vende tilbage til købeversionen. Det kræver lidt tålmodighed at smutte mandlerne, men ellers er processen supernem.
(6)
Ingredienser
Sådan gør du
Næringsindhold
Allergener
Kostretning
Bedøm denne opskrift
FACTS OM HJEMMELAVET MARCIPAN
Marcipan er ofte noget, vi køber færdiglavet i supermarkedet, men du kan nemt lave din egen marcipan derhjemme. Herunder har vi samlet nogle brugbare facts om hjemmelavet marcipan, så du er klædt på til at lave din egen.
Er marcipan dansk?
Marcipan stammer formentligt fra Italien, hvor det siges, at en bagerdatter fik hakket for mange mandler, da hun skulle hjælpe sin far med en kagedej. Da faren smagte kagedejen med alt for mange mandler, fik han en idé. Han sødede den med honning, skar den ud i små stykker og solgte den som marcipanis - og således blev hjemmelavet marcipan til. Sikke en herlig feberredning!
Hvilken nød er marcipan lavet af?
Hjemmelavet marcipan laves af mandler, der smuttes og blendes. Det er nemt at smutte mandler, men nogle gange kan de godt drille lidt. Et godt tip er at hælde kogende vand over dem ad to omgange. Lad mandlerne trække i vandet i 10 minutter første gang og 5 minutter anden gang. Herefter vil du opleve, at de smutter ganske let ud af skallen, når du klemmer omkring dem med fingrene, og så er det altså hurtigt at lave hjemmelavet marcipan.
Færdigkøbt marcipan kan dog også indeholde abrikoskerner, da mandler simpelthen er for dyre. Det er tilfældet i f.eks. bagemarcipan. Marcipanen smager stadig af marcipan, men kan købes billigere end dem med en større procent af mandler i.
Hvad er der i hjemmelavet marcipan?
Du skal kun bruge tre ingredienser, når du laver hjemmelavet marcipan: Mandler, sirup og flormelis. Af redskaber skal du bruge en blender, minihakker eller foodprocessor til at blende mandlerne til mandelmel og derefter blende den sammen med sirup og flormelis, til massen samler sig og bliver til marcipan. Vidste du, at det var så nemt at lave hjemmelavet marcipan?
Er der gluten i marcipan?
Hvis du laver hjemmelavet marcipan, er der ikke gluten i. Den færdigkøbte slags kan dog godt indeholde en lille smule gluten, da der i nogle tilfælde tilsættes glukosesirup, som fremstilles af hvedestivelse. Mængderne er dog så små og under maksimalgrænsen, at produkterne godt kan sælges som glutenfrie.
Er mandelmasse og marcipan det samme?
Marcipan betyder mandelmasse, og egentlig er de to begreber det samme. Dog er der en uofficiel regel om, at marcipan skal indeholde 60 % mandler for at blive kaldt ren rå marcipan. Der kan nemlig godt tilsættes abrikoskerner i massen, da mandler er dyrere. Denne masse kan så kaldes mandelmasse eller persipan.
Hvor lang tid kan marcipan holde?
Hjemmelavet marcipan kan holde sig ca. 4 uger på køl. Du kan også sagtens fryse marcipan, hvor den kan holde sig frisk i ca. 10 måneder. Når du tøer frossen marcipan op, kan konsistensen have ændret sig lidt. Du kan dog stadig bruge den i kager, f.eks. i citronmåne, romkugler eller mazarinkage.
DET KAN DU BRUGE HJEMMELAVET MARCIPAN TIL
Der er masser af lækkerier, du kan lave af hjemmelavet marcipan. Hvad end det er til kransekagen, til julekonfekten eller til jordbærkagen en solrig sommerdag, har marcipanen det med at spille en central rolle i de danske køkkener. Herunder får du en række ideer til, hvad du kan bruge hjemmelavet marcipan til:
- Julekonfekt - f.eks. marcipanroulade
- Kransekage med nougat
- Mazarinkage
- Jordbærkage
- Marcipansmåkager med lemoncurd
- Klassisk jordbærtærte
- Træstammer med marcipanovertræk
- Saftig citronmåne
Held og lykke med at lave hjemmelavet marcipan - du vil ikke fortryde det!