Træstammer med marmoreret marcipan
28. april 2022
af
Linn Grubbström.
Foto: Columbus Leth
Der er langt fra supermarkedernes folieindpakkede træstammer til herlighederne her. De kræver ganske vist en smule mere arbejde, men det er det hele værd.
Bemærk
Køletid: I alt mindst 1 time.
Ingredienser
Sådan gør du
Blend kagen fint i en blender, eller riv den groft på et rivejern. Riv marcipanen groft, og vend den sammen med kage, syltetøj og rom i en skål. Smelt chokoladen, og vend den sammen med de øvrige ingredienser.
Arbejd dejen sammen, til den er så fast, at den kan formes. Smuldrer dejen, kan du tilsætte lidt mere syltetøj. Del dejen i tre dele, og form aflange pølser af den. Dæk dejen med husholdningsfilm, og læg på køl i 1 time.
Del marcipanen i to lige store dele. Læg den ene del til side, og lad den være hvid. Del den anden del i to dele, og farv dem i to forskellige farver eller to forskellige nuancer af samme farve med 1-2 dråber pastafarve. Ælt marcipanen sammen, så farven bliver fordelt.
Del hver farve marcipan i flere mindre stykker. Rul hvert stykke ud til en tynd pølse, ca. 10 cm lang. Læg alle marcipanpølserne sammen til en tyk pølse, og drej den rundt nogle gange. Fold marcipanpølsen sammen, så den bliver dobbelt så tyk.
Rul marcipanklumpen ud med en kagerulle. Skal marcipanen være mere marmoreret, kan du samle den til en pølse igen og derefter rulle den ud yderligere en gang. For hver gang bliver marcipanen mere marmoreret.
Rul hver dejrulle ind i et lag marcipan, og skær marcipanen til, så den lige dækker rullen. Læg dejrullerne i køleskabet i 30 minutter.
Hak chokoladen, og smelt ⅔ af den i en skål over vandbad. Tilsæt resten af chokoladen, når chokoladen i skålen er smeltet, og rør rundt, til det hele er smeltet.
Skær de lange træstammer i mindre stykker, ca. 5 cm, og dyp enderne af træstammerne i chokoladen. Opbevar træstammerne på køl indtil servering.
Tip!
Du kan købe hvid marcipan i specialforretninger eller på nettet. Kan du ikke finde hvid marcipan, kan du også bruge almindelig marcipan – træstammerne bliver bare lidt anderledes i farven. Ælt i så fald 300 g almindelig marcipan sammen med 1 spsk. glukosesirup og 60 g flormelis, så bliver den nemmere at arbejde med.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk