Kamsteg med knasende svær

19. september 2021 af .

Foto: Inge Skovdal, Skovdal Nordic

Kniber det med at få sværene sprøde? Hemmeligheden er slet ikke så kompliceret – det handler bare om at få saltet grundigt ned imellem sværene.

Bemærk
Ovntid: Ca. 1 ½ time.

Ingredienser

Sådan gør du

Sørg for, at svinekammens svær er ridset helt igennem. Gnid herefter salt godt ned imellem sværene.
Læg svinekammen på en rist i en bradepande. Sørg for, at sværen ligger lige.
Brug evt. ½ kartoffel til at støtte i den tynde side, så den kommer til at ligge helt vandret.
Hæld vand i bunden af bradepanden, og sæt den i en kold ovn. Tænd ovnen på 200°, og steg kamstegen i ca. 1½ time, alt efter størrelse.
Hvis sværen ikke er sprød, kan du grille den med åben ovn, imens du holder øje med den.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød
  • Pescetarisk

Tips og tricks til kamsteg

En kamsteg er egentlig det samme som en flæskesteg, det handler blot om udskæringen på grisen. Flæskestegen kender de fleste som en steg med sprøde svær, men du kan nå dertil på flere måder.

Hvilken udskæring skal jeg vælge?

Svinekam

En klassisk flæskesteg laves af svinekam, som sidder midt på grisens ryg. Det er den mest populære udskæring. Kødet er uden meget fedt og sener, så det giver et rent stykke kød, der endelig ikke må overtilberedes, for så bliver det tørt. Svinekammen fås både med og uden svær. 

Se også: Vores bedste flæskestegs-opskrift!

Nakkekam

Et alternativ til den klassiske flæskesteg af kam er nakkekammen eller nakkestegen, som har masser af fedtmarmorering. Nakken bruges også til at udskære nakkefileter og -koteletter. Denne udskæring tåler længere tilberedning, da fedtet gør, at det ikke så nemt bliver tørt. Udskæringen bruges f.eks. til pulled pork.

Skinkesteg

I grisens bagende finder du skinkestegen, som er et magert stykke kød, der oftes bruges til hakkekød, wokstrimler og schnitzler. Du kan dog sagtens tilberede en skinkesteg på samme måde som en klassisk flæskesteg.

Ribbenssteg

På brystsiden af grisen finder du ribbensstegen, som er et fedt stykke kød. Brystsiden bruges  også  til stegt flæsk, spareribs og porchetta. Udskæringen fås både med og uden ben

Sådan laver du den bedste kamsteg

Der er 6 gode råd, du skal huske, når du tilbereder en kamsteg:

  1. Lad kødet få stuetemperatur inden tilberedning
  2. Rids sværene grundigt
  3. Gnid godt med salt mellem sværene
  4. Sørg for, at sværene er vandrette
  5. Brug et stegetermometer
  6. Skru op for varmen, evt. på grill, til sidst

Læs mere om, hvordan du får sprøde svær på din flæskesteg her. Se også vores videoguide længere oppe på siden!

Log ind
Ikke medlem? Opret bruger

Sidebar