Italiensk risotto med svampe

25. august 2022 af .

Foto: Columbus Leth

Prøv en lækker risotto til aftensmaden. Denne risotto er blød og cremet takket være rigelige mængder smør og parmesan. Husk at tage dig god tid til at koge og røre i risottoen.

Ingredienser

Sådan gør du

Pil skalotteløg og hvidløg. Rens bladselleri og porrer. Snit og hak skalotteløg, hvidløg, bladselleri og porrer i små tern. Rens svampene (helst uden at bruge vand),og skær dem i mindre stykker.
Varm olivenolie op i en mellemstor gryde, og steg grøntsager og svampe i 2-3 minutter. Tilsæt risottoris, og rør rundt i gryden i ca. 1 minut, til risene har opsuget olien og er blevet blanke.
Hæld hvidvinen i gryden, og lad det simre ved svag varme, til den sprittede duft fra vinen er forsvundet, og vinen næsten er kogt helt væk.
Tilsæt lidt af vandet eller bouillonen, og lad risene opsuge væsken. Gentag denne proces under konstant omrøring i ca. 18-20 minutter, til risene er møre, men stadig har lidt bid i den inderste kerne. Smag til undervejs med salt og peber.
Skær smør i tern, og vend dem i den varme risotto, så den bliver cremet med en tilpas flydende konsistens.
Riv parmesanen. Skyl og hak persillen fint. Vend ¾ af den revne parmesan og al persillen i risottoen.
Smag til med salt og peber. Anret risottoen i varme tallerkener, og drys med resten af den revne parmesan umiddelbart inden servering.

Tip!

Brug en rest risotto som fyld i røde snackpeberfrugter. Flæk og rens peberfrugterne, og fordel risottoen i dem. Riv parmesan over, og bag dem i ovnen ved 180° i ca. 20 minutter.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød
  • Pescetarisk

Opskrift på den klassiske risotto

En cremet risotto med svampe smager skønt. Den er nem at lave, men hav tålmodighed, da bouillonen skal tilsættes lidt ad gangen, indtil risene er al dente. Derudover skal du også helst blive ved din gryde. For risottoen skal røres i (næsten) hele tiden, for at den ikke koger tør.

Den nemme risotto

  1. Hvis du ikke har tid til at stå og røre i risottoen, mens du tilsætter bouillonen lidt ad gangen, kan du snyde lidt og tilsætte 1½ l bouillon i starten af kogningen og lade risene simre under låg i 10-15 minutter. Men den sidste del af kogetiden skal du være meget opmærksom og røre ofte, så konsistensen bliver rigtig. Smag på risene undervejs for at sikre, at de ikke lige pludselig er for udkogte.
  2. Hvis du ikke har risottoris, så kan du altid lave den simple version med en grødris. Det smager stadig helt fantastisk, selvom det selvfølgelig ikke er den helt korrekte type ris.

Tilbehør til din risotto

Ønsker du en helt klassisk risotto, kan du sagtens undlade bladselleri og porrer. De blandede svampe kan også sagtens erstattes af champignon. Du kan også tilføje andet grønt, hvis du har noget liggende. F.eks. smager asparges også dejligt til retten.

Skal du servere retten for en veganer, kan du tage en portion fra, inden der røres smør og parmesan i. Risottoen smager stadig dejligt!Det gode ved risotto er at grundessensen består af bouillon, hvidvin og risottoris. Hvad du gør derfra, er op til dig. Hvis du vil have en smuk risotto, kan du holde dig til én-farve-reglen. Altså f.eks. gå med grønne eller røde grøntsager.

Vil du have flere forslag til lækre risottoretter? Så kan du finde alle vores lækre risotto-retter her.

Grundingredienserne i risotto er vin, boulion og risottoris. 

Risotto med kylling

Risotto med kylling er en klar favorit i mange hjem. Du kan både skære et kyllingebryst i tern, som tilføjes i retten, men du kan også lave kyllingeover-/underlår i ovnen, hvor du piller det lækre møre kød fra og tilsætter. Risotto med svampe

Champignoner er altid en god smagsgiver med masser af umami (specielt hvis du vil have en vegetarisk version),men du kan også sagtens prøve kræfter med andre typer af svampe: det kan f.eks. være østershatte, kantareller og shiitakesvampe.

Sund(ere) risotto

Du kan lave en lidt anderledes risotto, som samtidigt indeholder flere fibre. Det kan du, ved at skifte risotto-risene ud med perlebyg eller perlespelt. Det giver ekstra struktur til ”risottoen” og smager forrygende.

Rester af risotto

Du kan sagtens genopvarme din risotto dagene efter. Tilføj blot lidt vand til retten når du varmer den op i gryde eller mikroovn. Pas på ikke at give den for meget, så risene bliver helt udkogte.

Log ind
Ikke medlem? Opret bruger

Sidebar