Fuldkornspizzadej
Denne grundopskrift på pizzadej med fuldkorn giver en sprød og lækker pizzabund, som du selv kan toppe med dit yndlingsfyld.
(5)
Ingredienser
Sådan gør du
Næringsindhold
Allergener
Kostretning
Bedøm denne opskrift
Den bedste pizzadej med fuldkorn
Den her simple opskrift på pizzadej med fuldkorn giver dig en sprød og lækker pizzabund, du kan toppe med dit yndlingsfyld. Følg opskriften, som den er, eller brug nogle af vores tips og tricks nedenfor. Er du mere til en almindelig lys pizzadej, kan du finde vores klassiske opskrift på pizzadej her.
Langtidshævet fuldkorns pizzadej
Vil du hellere lade pizzadejen hæve natten over, kan du sagtens det. Du skal blot tilsætte mindre gær. Nøjes med 10 g gær, og lad dejen hæve på køl natten over. Tag dejen ud af køleskabet et par timer, før du skal bruge den, så den kan nå at få stuetemperatur.
Pizzadej med rugmel
I opskriften her består 50 % af melindholdet af fuldkornmel. Du kan købe mange typer af fuldkornsmel, men vi anbefaler det, der hedder fuldkornshvedemel. Vil du hellere bruge rugmel, grahammel eller andre typer grove kornsorter, kan du også det. Du skal bare huske at tilsætte lige dele almindelig hvid hvedemel, da det er den, der får dejen til at hæve og blive luftig.
Pizzadej med havregryn
Mange tilsætter havregryn i brød og boller, da det får bagværket til at mætte lidt mere, da der er mange fibre i havregryn. Det samme gælder fuldkornsmel. Vil du tilsætte havregryn til din fuldkorns pizzadej, kan du erstatte halvdelen af fuldkornsmelet med havregryn. Dvs. 125 g havregryn, 125 g fuldkornsmel og 250 g hvedemel.
Sund pizzadej
Ja, hvad er egentlig en sund pizzadej? I vores verden er der ikke som sådan noget mad, der er sundt og usundt, men det handler om mængder. Når det så er sagt, så er der mange, der gerne vil erstatte den helt hvide pizzabund med en 'sundere' variant. Denne opskrift på pizzadej kan godt siges at være 'sundere' end den helt hvide udgave, da der er flere fibre i, som din mave bliver glad for. Alternativt kan du lave en bund af grøntsager, prøv f.eks. denne blomkålspizza eller squashpizza.
Powered by Froala Editor