Pizza på grill med laks og spinat

15. marts 2022 af .

Foto: Columbus Leth

Store stykker laks på pizzaen? Ja, det smager skønt – især kombineret med spinat, artiskok og ferskner.

Ingredienser

Sådan gør du

Lad væden dryppe fra artiskokkerne i en sigte, pensl dem med olie, og steg dem på en varm grill i 30 sekunder på hver side. Tag dem af grillen, og krydr med oregano, salt og peber.
Skær hver fersken i 4 både, pensl dem med olie, og steg dem på den varme grill i 30 sekunder på hver side.
Rul dejen ud på et meldrysset bord. Smør dem med tomatsauce. Top pizzaerne med laks skåret i mundrette stykker. Skyl og tør spinaten, og drys den over pizzaerne. Fordel grillet artiskok og fersken oven på pizzaerne.
Bag pizzaerne på en kuglegrill eller en gasgrill med låg ved ca. 220° i 10-12 minutter, til de er sprøde og gyldne. Kig kun til pizzaerne en enkelt gang, ca. 2 minutter før bagetiden er gået. Pynt med friske basilikumblade, og servér straks.

Tip!

Pizzaopskriften kan sagtens bruges, selvom du foretækker at bruge ovn frem for grill. Tænd ovnen på 220°- 250°, og lad en bageplade blive varm i ovnen. Bag pizzaen i ca. 10 minutter.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød
  • Pescetarisk

Tips og tricks til pizza på grill

En sprød pizza kan enten bages i ovnen eller på en varm grill en dejlig sommerdag. Herunder får du vores bedste tips og tricks til pizzabagning på grill.

Hvordan laver man pizza på grillen?

For at bage en pizza på grillen skal du bruge en pizzasten eller et bagestål, der kan ligge på grillens rist. Du kan desværre ikke bage en pizza direkte på grillens rist. Når grillen er varm, skubber du din pizza med bagepapir over på stenen eller stålet og bager den i 10-12 minutter, til pizzaen er sprød og lækker. Du kan evt. fjerne bagepapiret efter et par minutter, så bunden er blevet lidt fast.

Kan man bage pizza i en gasgrill?

Du kan enten bage pizzaen på en kuglegrill eller gasgrill. Fordelen ved en gasgrill er, at du nemmere kan regulere varmen, da de fleste gasgrill har et indbygget termometer.

Dej til pizza på grill

Her i opskriften bruger vi blot en færdigkøbt dej, men du kan nemt lave din egen pizzadej. Her får du vores bedste opskrift på hjemmelavet pizzadej!

Fyld til pizza på grill

Denne grillet pizza er med laks og spinat, men du kan toppe din pizza med lige det fyld, du bedst kan lide. Er det pepperoni og cheddar? Skinke og havarti? Ananas og rejer? Kun fantasien og dine smagsløg sætter grænser.

Pizza med chorizo og lagret cheddar

Log ind
Ikke medlem? Opret bruger

Sidebar