SPIS BEDRE

DEN BEDSTE KRANSEKAGE-OPSKRIFT

Når julen er ovre, er der heldigvis stadig noget at glæde sig til. Nytår! Årets (måske) største brag af en fest er lige på trapperne, og vi kan lige så godt begynde at forberede os i god tid. Hvad skal man have på? Hvilken læbestift? Hvad skal serveres til forret, hovedret og dessert? Og, måske vigtigst af alt, hvem står for den uundværlige kransekage? Er det dig, der har fået kransekage-tjansen, får du her den bedste kransekage-opskrift med nougat i midten … win-win! 

HVORFOR SPISER VI KRANSEKAGE TIL NYTÅR?

Mandler og marcipan er en af de dyrere rå- og madvarer, og sådan har det været længe. Oprindeligt, for mange år siden, var det nemlig hovedsageligt overklassen, der smovsede kransekage og mousserende vin i forbindelse med festlige begivenheder, fordi det symboliserede ekstravagance og velstand. Både festlighed og ekstravagance blev nytår hurtigt forbundet med, og siden da har nytår, kransekage og mousserende vin været uadskillelige.

HVOR MEGET KRANSEKAGE PR. PERSON?

Det kan være svært at vurdere, hvor stor en mængde man skal bage, når man går i krig med sin kransekage-opskrift. De fleste serverer kransekage kl. 00, når vi springer ind i det nye år, hvilket betyder, at kagen serveres efter mange retter – inklusive dessert. Derfor skal man huske på, at gæsterne ikke er monstersultne, når middagen er spist, og alkoholen måske endda ligger tungt i maven. 

Vi anbefaler som tommelfingerregel ca. 50 gram kransekage pr. person, hvilket svarer til en god mundfuld. En kransekage er tung, og man spiser den derfor ikke i ret store mængder, men har du kransekage-elskende gæster, kan du overveje 75-100 gram. 

KRANSEKAGE MED SMAG

Nogle mener, at traditioner er kommet for at blive, og at en kransekage kun er en kransekage, hvis kransekage-opskriften er helt klassisk. Men hører du til dem, der holder af at eksperimentere med smagene i køkkenet, findes der mange spændende måder at opgradere din kransekage-opskrift på. Selve kransekagemassen, som består af bare tre ingredienser, er så simpel og neutral, at du nemt kan tilføje alverdens smage for at peppe kransekagen op. Her får du en række ideer til, hvad du kan komme i massen:

• Lakridspulver
• Frysetørrede hindbær
• Appelsinskal og -saft
• Citronskal og -saft
• Limoncello
• Grand Marnier
• Hyldeblomstsaft
• Friske bær
• Revet eller stødt ingefær
• Marmelade
• Pistaciemasse
• Nødder (f.eks. hakkede mandler eller hasselnødder)

TIPS TIL GLASUR PÅ KRANSEKAGE

Når kransekagen er færdigbagt og afkølet (vigtigt!),er det tid til at igangsætte glasurarbejdet. Og selvom det kan lyde simpelt, kræver det alligevel lidt håndsnilde at fordele striberne af glasur sirligt på kransekagen. Har du set Den store bagedyst, ved du, hvad vi snakker om! Første vigtige huskeregel er, at glasuren hellere skal være til den tykke side end til den tynde. Er glasuren for tynd, vil den nemlig ikke sætte sig fast på kransekagen, men i stedet løbe ned ad siderne. Glasuren skal dog heller ikke være så tyk, at den ikke er til at få ud af sprøjteposen, så det handler om at finde en balance.

Udvælg evt. den ”grimmeste” kransekagestang til at være prøvekanin, og øv dig lidt på dén, indtil du har fundet teknikken og den rette glasurkonsistens. 

Når du går i gang med at sprøjte din kransekage, er et godt tip at bevæge hånden kontinuerligt frem og tilbage, så du ikke stopper bevægelsen. På den måde får du det mest flydende resultat og de mest lige striber på kransekagen. 

PYNT TIL KRANSEKAGE – OPGRADÉR KRANSEKAGE-OPSKRIFTEN

Vi spiser kransekage til nytårsaften, og til sådan en festlig begivenhed er der naturligvis behov for en festlig kage til at sparke det nye år i gang. Når kransekage-opskriften er fuldført, og du har pyntet med tigerstriber af glasur, er der flere måder, hvorpå du kan sætte den sidste prik over i’et og opgradere sidens kransekage-opskrift. Du kan f.eks. pynte med guld- eller sølvkrymmel, drysse med frysetørrede hindbær eller dekorere med miniflag, spiselige blomster eller anden form for nytårspynt. 

Du kan også lege med glasuren og lave forskellige mønstre, eller du kan farve den lyserød eller grøn med frugtfarve. Hvis du er ferm i dessertkøkkenet, kan du også lave dine egne chokoladesnirkler og sætte i glasuren, mens den stadig er våd.

HVORFOR SPRÆKKER KRANSEKAGEN?

Oplever du, at din kransekage sprækker eller revner? Så er det enten et tegn på, at din kransekage har bagt for længe, eller at din dej har været for tør. Kransekagedejen skal være blød og fugtig, men ikke så våd, at den klistrer på fingrene. Skriv dig bag øret, at den skal kunne rulles ud uden at klistre til kagerullen. Bliver din dej for tør, så hold igen med flormelissen. 

OPBEVARING AF KRANSEKAGE

Selvom det kan lyde kontroversielt, er det faktisk en god idé at sætte de færdigbagte kransekager en smuttur i fryseren, inden de skal sprøjtes med glasur. Mange gange bliver de nemlig mere fugtige og bløde, end hvis man spiser dem lige efter bagning, og dét giver dig mulighed for at bage kransekagen i god tid, så der er mindre på to do-listen på selve nytårsaftensdag. Smart! Frys dem blot op en time inden, at de skal pyntes og serveres.

Har du rester tilbage fra nytårsaften, anbefaler vi dig at opbevare kransekagen i køleskabet – i enten en lufttæt beholder eller pose, så kagen ikke bliver tør. Opbevarer du den således, kan den holde sig frisk i op til 5 dage efter, den er blevet bagt. På frys kan den holde sig i op til 6 måneder, så du altid har et stykke lækker kransekage at servere til uventede – eller ventede – gæster. 

DE BEDSTE TIPS TIL KRANSEKAGE

Det er utroligt nemt at lave kransekage selv, så hvorfor ikke brillere med hjemmelavede stykker kransekage til nytår? Vi har samlet vores bedste tips og tricks til, hvordan du kommer bedst i mål med din kransekage-opskrift her:

• Kransekagemasse kræver kun tre ingredienser: Marcipan, flormelis og æggehvider. Det hele æltes blot sammen og formes til aflange stænger.
• Fugt hænderne med vand, så er det nemmere at forme kransekagen, uden det hænger fast på fingrene.
• Du får den karakteristiske trekantede top ved at presse let på siderne med fingrene. Kransekagen skulle jo nødigt ligne lady fingers!
• Når du har samlet din kransekagemasse, kan du med fordel lade den stå og sætte sig på en bageplade i 30 minutter – evt. i køleskabet. Når den har sat sig og er let afkølet, er den nemmere at forme.
• Du kan både forme kransekagestængerne med hænderne, eller du kan forme dem gennem en sprøjtepose med en bred tyl. Bruger du en tyl, skal kransekagemassen være knapt så afkølet, som hvis du former med hænderne. Er den for kold og fast, er den nemlig svær at presse ud gennem tyllen.
• Det er vigtigt, at du lader kransekagen afkøle helt, inden der kommes glasur på.
• I denne kransekage-opskrift er der også nougat i midten, men den kan du sagtens undlade, hvis du vil have en helt plain version af kransekagestykkerne.
• Er du (ligesom os) vild med chokolade, kan du dyppe bunden af kransekagestængerne i chokolade og lade det størkne, inden du kommer glasur på.
• Du kan også lave runde cirkler af marcipanmassen og lave et helt tårn, hvis det skal være ekstra festligt. Få vores bedste opskrift på kransekagetårn her!

I videoen ovenover kan du se, hvordan du laver kransekage med eller uden nougat og med eller uden smag. Herunder kan du også se forskellige udgaver af kransekage. God fornøjelse – og godt nytår!