Kransekage med pistaciemasse

3. oktober 2022 af .

Foto: Maria Fabricius Tegner

Et fad med sprødt afbagte kransekager tager altid kegler, og det bliver kun ekstra godt af, at de chewy hapsere kan serveres kort tid efter, at de er taget op fra fryseren. Prøv dem med en færdiglavet pistaciemasse, eller erstat den af blød nougat.

Bemærk
Kransekagemassen skal ligge køligt i mindst en time, så den kan med fordel laves klar dagen inden.

Ingredienser

Udstyr

1 sprøjtepose med tylle, gerne sløjfetylle (kan udelades)

Sådan gør du

Smuldr marcipanen i en stor skål. Bland flormelis og æggehvider, og ælt det i marcipanmassen lidt ad gangen. Det er lettest at bruge hænderne eller en røremaskine med K-spade.
Fyld massen i sprøjtepose med sløjfetylle, hvis du har sådan én. Ellers kan du klippe et bredt hul i bunden af en sprøjtepose, inden du sprøjter massen ud. Læg den køligt i en times tid.
Tænd ovnen på 210°. Sprøjt kransekagemassen ud til bjælker, der er ca. 2 cm brede og 1 cm høje, på en bageplade med bagepapir.
Bag kransekagestængerne i ovnen i ca. 12 minutter med en ekstra bageplade under, så de ikke bliver brændte i bunden. Har du ikke brugt sløjfetylle, så lav med en finger eller skaftet på en grydeske en fuge langs midten af hver bjælke efter ca. 8 minutter, og bag kagerne færdige.
Afkøl kagerne et par minutter på pladen, og lad dem derefter afkøle helt på en rist.
Smelt chokoladen forsigtigt over vandbad eller i mikroovnen. Dyp undersiden af kransekagebjælkerne i chokoladen, og stil dem f.eks. på en frysepose af plastik, der er klippet op, så er de nemme at flytte, når chokoladen har sat sig.
Sprøjt pistaciemassen ud i fordybningen i midten, når chokoladen er størknet. Opbevar kransekagestængerne køligt, og skær dem i passende stykker inden servering.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød
  • Pescetarisk
Log ind
Ikke medlem? Opret bruger

Sidebar