Tofu i chilisauce

Grøntsagerne kan skiftes ud med helt andre typer grønt, fx kål, asparges, løg, rodfrugter, bok choy – ja, endda radiser og agurk!

Ingredienser

Sådan gør du

Kog perlebyg (eller ris) efter anvisningen på pakken.
Rens porrerne, og skær dem i 2 cm tykke skiver. Rens peberfrugten, og skær den i små, trekantede stykker. Skyl og halver cherrytomaterne. Skyl ærterne.
Svits porrer og peberfrugt i olie i en wok (eller stor pande) i 4-5 minutter ved høj varme under omrøring, så de ikke bruner. Tilsæt bouillon.
Opløs majsstivelsen i sojasauce, og hæld blandingen i wokretten under omrøring.
Tilsæt tomater og ærter, og lad dem simre i et par minutter. Skru ned, og smag til med sesamolie, fintrevet hvidløg og fintrevet ingefær. Tilsæt chilipasta efter smag.
Skær tofu i tern på 2 x 2 cm, og vend dem forsigtigt i saucen bare ved at ryste lidt i wokken. Lad tofuen simre i et par minutter.
Smag retten til en sidste gang med sojasauce og chilipasta, og tilføj evt. lidt citronsaft til at friske smagen op med.
Anret retten på et fad eller i en skål, drys med plukket koriander, og server med den kogte perlebyge eller ris.

Tip!

Tofu smager ikke af meget, men skal nydes for sin skønne konsistens. Den bløde tofu købes i papæsker eller plastikbakker i asiatiske specialbutikker og helsekostbutikker. Der findes også en fast tofu, som kan bruges i stedet for den bløde tofu i denne opskrift.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød

Udgivet: 1. juni 2018

Opskrift:

Fotograf: Henrik Freek