Pasta med langtidsstegt kødsauce

Kødsauce kan i princippet laves på få minutter, men smagen får lov at udvikle sig på en helt anden måde, når du lader kødet simre i ovnen fra morgen til aften.

Bemærk: Stegetid i ovn: 7-8 timer.

Ingredienser

Udstyr

en stegegryde, der kan tåle at komme i ovnen

Sådan gør du

Pil og hak skalotteløg og hvidløg. Skrub gulerødder og jordskokker. Skær gulerødderne i skiver på skrå. Skær jordskokker i store stykker.
Opvarm halvdelen af olien og smørret på en pande. Svits kødet, til det tager farve og deler sig. Læg det stegte kød til side.
Opvarm resten af smørret og olien på panden. Svits løg og hvidløg let, til de falder sammen. Tilsæt gulerødder og jordskokker, og lad dem stege med i nogle minutter.
Vend oliven, tomatpuré, semidried tomater og oregano med grøntsagerne på panden. Rør det godt rundt, og lad blandingen simre i 5-6 minutter ved moderat varme.
Læg det brunede kød tilbage på panden. Hæld de mosede tomater over, og vend det hele godt sammen.
Hæld hele retten i et ovnfast fad med låg eller i en stegegryde, der kan tåle at komme i ovnen. Læg låget på. Sæt ovnfadet/stegegryden i en kold ovn, og tænd ovnen på 120°. Lad kødet stege i ovnen i 7-8 timer.
Kog pasta efter anvisningen på pakken, og servér med den langtidsstegte kødsauce.

Tip!

Drys evt. retten med friske basilikumblade, og stil en skål med friskrevet parmesan frem på bordet.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød

Udgivet: 1. juni 2018

Opskrift:

Fotograf: Betina Hastoft