Millionbøf
Millionbøf er en ret, som mange af os husker fra barndommen, men den danske klassiker holder altså stadig.
(11)
Ingredienser
Sådan gør du
Næringsindhold
Allergener
Kostretning
Bedøm denne opskrift
millionbøf – en elsket klassiker
Millionbøf er en dansk klassiker med oksekød, lidt grøntsager, bouillon og krydderier. Den kan slet ikke sammenlignes med bolognese, selvom hovedingrediensen – hakket oksekød – er den samme i begge retter. Navnet kommer af, at kødet svitses, så det deles i en million stykker.
Hvad server man til millionbøf?
I denne lækre opskrift serveres retten med kartoffel-broccoli-mos, men du kan også servere almindelig kartoffelmos, pasta eller ris til. Find vores grundopskrift på kartoffelmos her. Derudover serveres millionbøf med syltede rødbeder, men du kan også lave en grøn salat til.
Hvordan får jeg den helt rigtige smag?
Det er vigtigt, at retten krydres rigtigt, så den smager af noget, og så det ikke bare er hakket kød med kartoffelmos. Smagen af millionbøf fås ved at bruge oksebouillon og laurbærblade, og så bliver retten ekstra lækker, hvis du smager til med lidt eddike og ribsgelé – det kan dog undlades, hvis du ikke lige har ingredienserne. Følg opskriften ovenover, så skal du nok få en gryderet fyldt med smag, som du altid kan vende tilbage til!
Millionbøf med cocktailpølser
Mange vil også gerne have cocktailpølser i deres millionbøf. Så er det ikke en helt klassisk udgave, men du kan selvfølgelig sagtens tilsætte en pakke cocktailpølser. Tilsæt pølserne efter oksekøden i trin 1.
Luksus millionbøf
Denne opskrift er på klassisk millionbøf, der er god hverdagsmad, også på de dage, du har travlt. Vil du have en ekstra luksuriøs udgave, kan du tilsætte svampe, rødvin og måske lidt cocktailpølser. Så er din ret helt peppet op og kan sagtens serveres til gæster. Du kan også tilsætte sorte bønner og tomater og toppe retten med lidt rucola – så ser den ekstra festlig ud.
Powered by Froala Editor