Forkæl familien med en velsmagende simreret, der passer sig selv. Gryderetten er fyldt med grøntsager, som sammen med okseboven og rødvinen giver en fantastisk smag.
Bemærk: Simretid: 2 timer.
Ingredienser
Sådan gør du
Skræl pastinakker og gulerødder, og skær dem i tern. Rens og snit bladselleri. Pil løg, og hak dem. Pil og pres hvidløg.
Kværn salt og peber over oksekødet. Brun kødet på alle sider i smør i en gryde. Tag det op af gryden. Svits pastinakker, gulerødder, bladselleri, løg og hvidløg i gryden, til løgene bliver klare.
Hæld kødet tilbage i gryden, og tilsæt flåede tomater, rødvin, laurbærblade, timian og peberkorn. Lad grøntsagssauce og kød simre under låg ved svag varme i 2 timer, indtil kødet er mørt.
Skyl og hak persillen fint. Riv skallen af citronen fint. Pil og riv hvidløg. Hak kapers fint. Rør det hele godt sammen i en skål.
Tag kødstykkerne op af gryden, og læg dem i et serveringsfad. Kog grøntsagssaucen ind, til den tykner. Smag til, og hæld saucen over kødet i fadet. Servér med gremolata og brød.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.