Lun speltsalat med tranebær og butternutsquash

Butternutsquash har en skøn, let sødlig smag, som går godt i spænd med den salte feta og bacon. Salaten er lækker som tilbehør til frikadeller og medister.

Bemærk:Ovntid: Ca. 30 minutter.

Ingredienser

Sådan gør du

1Kog speltkernerne møre efter anvisningen på pakken, og lad dem dryppe godt af.
2Tænd ovnen på 220°. Flæk butternutsquashen, fjern kerner og skræl. Skær butternutsquashen i tern. Pil rødløg, og skær det i både.
3Vend butternutsquash og rødløg sammen med olie, spidskommen, chiliflager og salt, og fordel blandingen i et ovnfad med bagepapir i bunden. Bag blandingen i ovnen i 30 minutter, til butternutsquashen er mør.
4Skær bacon i tern. Steg baconternene sprøde og gyldne på en tør pande. Lad dem dryppe lidt af på et stykke fedtsugende papir.
5Vend de bagte grøntsager sammen med de kogte speltkerner, hakket persille og tranebær.
6Rør olie og eddike sammen, krydr med salt og peber, og vend dressingen i salaten.
7Smuldr feta over salaten, og drys med bacontern inden servering.

Tip!

I stedet for at koge perlespelt kan du lave denne salat en dag, hvor du har en rest kogt couscous, bulgur eller ris tilovers fra et andet måltid.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød

Udgivet:1. juni 2018

Opskrift:

Fotograf:Betina Hastoft