Laksefilet på sprøde grøntsager

Der er masser af knas og krydderier i det lækre tilbehør, der serveres til den sprødstegte laks. Kikærterne mætter godt, men servér evt. lidt brød som ekstra tilbehør.

Ingredienser

Sådan gør du

Skyl agurkerne, og skær dem i tynde strimler på langs med en tyndskræller eller på et mandolinjern. Rens radiserne, og skær dem i meget tynde skiver. Rens forårsløgene, og skær dem i tynde skiver på skrå.
Blend mynteblade, tahin, citronsaft og olie sammen i en minihakker eller med en stavblender. Smag dressingen til med salt og peber.
Skyl kikærterne omhyggeligt, og lad dem dryppe godt af. Rist dem i olie på en meget varm pande sammen med spidskommen og paprika.
Pensl laksefileterne med olie, og krydr med salt og peber. Steg laksefileterne på en grill eller (grill)pande i ca. 4 minutter på hver side.
Fordel de sprøde grøntsager på tallerkenerne. Dryp myntedressingen over dem. Læg en laksefilet øverst, og læg sprøde kikærter omkring grøntsagerne.
Pynt med krydderurter, og servér straks med citron skåret i både.

Tip!

Tahin er sesampasta fremstillet af ristede sesamfrø. Det kan købes på glas i velassorterede supermarkeder.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød

Udgivet: 1. juni 2018

Opskrift:

Fotograf: Betina Hastoft