Sprøde grøntsager med pocherede æg
1. juni 2018
af
Rune Toft.
Foto: Line Falck
Det er let at pochere æg, hvis du sørger for at røre godt i kogevandet, så der dannes en ”minitornado”. Servér med sprøde grøntsager til, og nyd synet af den farverige tallerken.
Ingredienser
Sådan gør du
Skræl persillerødder og gulerødder, og skær enderne af. Skær persillerødder og gulerødder i kvarte på langs. Pil rødløgene, og skær dem i kvarte. Skyl og rens savojkålen, og del den i 4 stykker. Rib grønkålen, og skær den i grove stykker.
Kog persillerødder, gulerødder og løg i 4 dl vand tilsat salt og peber i ca. 4 minutter. Tilsæt savojkål og grønkål, og lad kålen simre med de øvrige grøntsager et par minutter, til den er mør, men stadig sprød.
Hæld vandet fra grøntsagerne, men gem 1 dl kogevand. Riv citronskal fint. Skyl og hak persille. Vend grøntsagerne med citronskal, persille, kogevand, smør, salt og peber.
Slå 1 æg ud i en skål. Varm vandet op i en gryde til lige under kogepunktet, og tilsæt eddike. Lav en hvirvel i vandet med en ske, og tilsæt det udslåede æg.
Lad det pochere i 3-4 minutter, og tag det op af gryden med en hulske. Gentag, til alle 4 æg er pocheret.
Anret de pocherede æg oven på grøntsagerne, og servér straks, evt. sammen med rugbrød og smør.
Tip!
Rib grønkålen ved at trække bladene af i opadgående retning med bladets bagside opad.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk