Kyllingevinger med sød chilimarinade, coleslaw og majskolber

Her er en ægte familiefavorit, hvor man både får sødt, sprødt og salt. Nyd den i haven, og husk en stor bunke servietter på bordet.

Bemærk: Marinering: Mindst 2 timer.

Ingredienser

Sådan gør du

Pres saften af citronen. Skyl og flæk chilien. Skrab kernerne ud, og hak chilien meget fint.
Pil og pres hvidløg. Rør det sammen med chili, brun farin, citronsaft og olie i en skål.
Læg kyllingevingerne i et fad eller en foliebakke, som kan tåle at komme på grillen. Hæld marinaden over kyllingevingerne, vend godt rundt, og lad dem marinere på køl i mindst 2 timer, gerne længere.
Pres saften af citronen. Rør fløden sammen med citronsaft, sukker, salt og peber. Lad dressingen stå og tykne, mens du snitter salaten.
Skyl spidskålen, og snit den helt fint. Skær bunden af fenniklen. Skyl resten, og snit det fint, evt. på et mandolinjern. Vend spidskål og fennikel sammen med det meste af dressingen lige før servering. Gem resten af dressingen i en skål.
Tænd grillen. Sæt fadet med kyllingevinger på grillen, og steg dem, til de er godt møre. Kyllingevingerne kan også steges direkte på grillristen. Vend dem undervejs, og krydr godt med salt.
Læg majskolberne på den varme grill med blade, hår og det hele. Steg dem samtidig med kyllingevingerne på grillen i ca. 20 minutter, til de yderste blade er sorte. Vend dem undervejs. Lad majskolberne køle lidt af, og fjern derefter brændte blade og de lange hår.
Servér kyllingevingerne på et fad sammen med coleslaw, majskolber og resten af flødedressingen. Pynt med skyllet, friskhakket persille.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød

Udgivet: 1. juni 2018

Opskrift:

Fotograf: Betina Hastoft