Koteletter i fad med ananas og aspargesbroccoli

Den gode gamle familieklassiker har fået selskab af en frisk salsa af ananas med mynte og lime, og så bliver koteletter i fad pludselig en favorit på hverdagsmenukortet.

Ingredienser

Sådan gør du

Steg bacon i olie i en gryde, til den begynder at afgive fedtstof og blive let sprød. Brun koteletterne på hver side i gryden sammen med baconen, og tag det hele op af gryden.
Pil løg og hvidløg, og hak det fint. Smelt smørret i gryden, og steg løg og hvidløg sammen med de 2 slags paprika, til løgene bliver klare.
Skyl og skær tomaterne i kvarte, og hæld dem i gryden. Læg koteletterne tilbage i gryden, og drys baconen over.
Tilsæt fond, fløde og tomatpuré, og lad saucen simre 5-10 minutter. Smag til med lidt salt, peber, cayennepeber og sukker, og drys med frisk timian.
Skær ananassen i små tern, og vend dem med limesaft og finthakket koriander.
Kog risene efter anvisningen på emballagen. Kog aspargesbroccoli i letsaltet vand i 3 minutter.
Servér retten med ris, ananassalsa og nykogte aspargesbroccoli.

Tip!

Smagen af røget paprika kan være kraftig og lidt for røget for nogle. Er du ikke vild med den, kan du blot skifte den ud med mere almindelig paprika.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød

Udgivet: 8. april 2019

Opskrift:

Fotograf: Stine Christiansen