Kartoffelpizza med skinke og mozzarella

Hjemmelavet kartoffelpizza vækker med sikkerhed glæde på middagsbordet blandt både små og store!

Bemærk: Hævetid: 40 minutter.

Ingredienser

Sådan gør du

Rør gæren ud i vandet i en skål. Tilsæt olie, sukker og salt, og rør godt. Rør de 2 slags mel i, og ælt, til dejen slipper fingrene og skålens kanter. Lad dejen hæve et lunt sted i 40 minutter.
Bring en gryde med vand i kog. Pil og hak løget. Skær et kryds i bunden på hver tomat, og skær stilken i toppen væk. Læg tomaterne i det kogende vand i 1 minut, tag dem op med en hulske, og skyl dem med koldt vand. Pil skrællen af tomaterne med en urtekniv. Skær tomaterne i kvarter.
Varm en gryde op med olie, og steg løg og knust hvidløg let sammen med oregano. Tilsæt tomaterne, og lad dem koge i ca. 10 minutter under jævnlig omrøring.
Tænd ovnen på 220º, og sæt en tom bageplade ind i ovnen.
Ælt pizzadejen igennem på et meldrysset bord. Rul den ud med en kagerulle i 2 cm’s tykkelse, så den får samme størrelse som bagepladen. Læg den udrullede dej på et stort ark bagepapir.
Fordel tomatsaucen oven på dejen. Læg et tæt lag af kogte kartofler skåret i skiver oven på pizzaen, og top med skinke og skiver af mozzarella. Drys med oregano.
Tag den varme bageplade ud af ovnen, og træk bagepapiret med pizzaen over på bagepladen. Bag pizzaen på øverste rille i ovnen i 10-12 minutter, til bunden er gennembagt.

Tip!

Hvis du har en pizzabagesten, kan du varme den op i ovnen på bagepladen og placere pizzaen på den, når den skal bages. Det giver en ekstra sprød bund.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød

Udgivet: 1. juni 2018

Opskrift:

Fotograf: Betina Hastoft