Kartoffelpizza med cremefraiche og stenbiderrogn
4. juni 2021
af
Camilla Biesbjerg Markussen.
Foto: Columbus Leth
En hvid pizza, der både kan serveres som let aftensmad, forret eller appetizer sammen med et glas hvidvin.
Bemærk
Hævetid: 45 minutter.
Ingredienser
Sådan gør du
Opløs gæren i vandet i en skål, og tilsæt olie, sukker og salt, og rør rundt. Tilsæt pizzamelet lidt ad gangen, og ælt dejen grundigt i 5-10 minutter, f.eks. på en røremaskine, til dejen er elastisk. Dæk skålen med husholdningsfilm og et rent viskestykke, og lad dejen hæve lunt i 45 minutter.
Tænd ovnen på 250° varmluft, og lad to bageplader blive varme i ovnen.
Hæld dejen ud på et meldrysset bord, og del den i to. Rul eller træk dejstykkerne ud til 2 store pizzabunde, og læg dem på hver sit stykke bagepapir.
Rør cremefraiche sammen med æggeblomme i en skål, krydr med muskatnød, salt og peber, og smør blandingen ud på pizzabundene i et jævnt lag.
Skyl kartoflerne, og skær dem i tynde skiver, f.eks. på et mandolinjern. Fordel kartoffelskiverne på pizzaerne, og dryp dem med lidt olie.
Træk pizzaerne med bagepapir over på de varme bageplader, og bag dem i ovnen i ca. 10 minutter, til de er gennembagte og sprøde i kanten.
Pil og hak rødløget fint. Drys de varme pizzaer med rødløg, stenbiderrogn samt små skefulde cremefraiche, og pynt med frisk dild. Servér straks.
Tip!
Det optimale er friske stenbiderrogn, men du kan også bruge ørredrogn, røget laks eller stenbiderrogn på glas som her.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk