Grøn salat med krydderurter og olie-eddike-dressing

Giv salaten lidt ekstra opmærksomhed ved at skylle bladene nænsomt og derefter brække dem kærligt i perfekte bidder. Vend dem i en veltilsmagt dressing, og oplev, hvordan salaten forbliver sprød og lækker.

Ingredienser

Sådan gør du

Pluk salatbladene forsigtigt af inde ved roden, og fjern alle blade, som er grimme, grove eller slatne. Det kan gøre lidt ondt at kassere for meget, men grimme blade ødelægger den samlede oplevelse af salaten. Prøv at tænke yderblade som naturens egen indpakning til beskyttelse af de indre blade. Skyl salaten i rigeligt koldt vand i en stor skål eller vaskebalje. Der skal være nok vand til, at salaten kan ligge frit og ikke bliver presset. I vandet bliver salaten ikke bare skyllet for jord, den frisker også op af kulden og vandet. Lad gerne salaten ligge længere tid i vandet, hvis den er lidt træt, og kom evt. isterninger i – så er det ren førstehjælp, og salaten vil snart strutte af sprødhed igen.
Tjek, om der er sand inde ved stilken, særligt på frilandssalat og på store yderblade. Det tager lidt tid, men det betaler sig at være grundig. Gør det systematisk, og tjek hvert blad, efterhånden som du tager dem op af vandet. Ryst derefter bladet godt for vand.
Tør salaten i en salatslynge. Hvis salaten ikke tørres tilstrækkeligt, løber dressingen af de våde blade og lægger sig kedeligt på bunden af salatskålen. I en salatslynge centrifugeres vandet ud af salaten på en skånsom måde – men fyld den aldrig for meget ad gangen, så bladene mases.
Har du ingen salatslynge, kan salaten bare tørres forsigtigt i et rent viskestykke. Start med at dryppe bladene godt af for vand først.
Bryd salaten i store stykker ned i en stor skål. Bryd 1 blad ad gangen, og gør det forsigtigt. Tag aldrig for hårdt fat om bladet, og undgå at vride det.
Pisk ingredienserne til dressingen sammen. Pil skalotteløget, hak det meget fint, og vend det omhyggeligt i salaten sammen med olie-eddike-dressingen. Brug hænderne, når salaten vendes, eller brug et sæt salatbestik. Smag på salaten, og tilsæt evt. ekstra salt, peber og syre, så den er helt perfekt i smagen inden servering.
Læg salaten på et smukt fad, så den tager sig flot ud. Drys med plukkede krydderurter og evt. spiselige blomster.

Tip!

Rensede salatblade holder sig rigtig godt i køleskabet i en frysepose, som er stor nok til, at bladene ikke bliver mast.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød

Udgivet: 1. juni 2018

Opskrift:

Fotograf: Henrik Freek