Porregratin med grøn salat
20. juni 2018
af
Mai Knauer.
Foto: Columbus Leth
Porregratinen er rimelig let at lave, og den smager rigtig lækkert. Servér gratinen som et lækkert vegetarisk måltid med en grøn salat til, eller lav fx frikadeller, hamburgerryg eller stegt flæsk til.
Bemærk
Ovntid: 50 minutter.
Ingredienser
Sådan gør du
Smelt smørret i en tykbundet gryde, og rør melet i til en melbolle. Rør mælk i lidt ad gangen, og kog den opbagte dej igennem i ca. 10 minutter ved lavt blus og under konstant omrøring. Smag til med salt og peber, muskatnød og parmesan.
Del æggene i hvider og blommer. Rør 1 æggeblomme i ad gangen, når dejen er kølet lidt af.
Rens porrerne, og snit dem fint. Læg dem i en gryde med kogende, saltet vand i 30 sekunder. Lad dem dryppe af i et dørslag. Pres saften af citronen. Vend porrerne med olie, citronsaft, salt og peber. Vend porrerne i gratindejen.
Pisk æggehviderne helt stive med en elpisker, og fold dem forsigtigt ind i gratindejen, så dejen bliver let og luftig.
Fordel gratindejen med porrefyldet i et stort, smurt ovnfad, og bag retten i ovnen ved 175° i 40-50 minutter, til gratinen er flot hævet og gylden på toppen.
Skyl og tør salaten. Bland olie, eddike, salt og peber til en dressing, og vend den i salaten. Drys med friskhøvlet parmesan. Servér porregratinen med grøn salat og brød til.
Tip!
Husk, at du ikke må åbne ovndøren, når du bager gratin. Så risikerer du, at den luftige gratin falder sammen.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk
Se også: Klassisk blomkålsgratin med sprød top
Er du tosset med porrer? Så se vores mange opskrifter mer porre!