Fyldte auberginer med lammekebab

Lav lammekebab med et tvist ved at fylde den i halve auberginer. Det bagte auberginekød giver farsen ekstra smag og saft.

Bemærk: Ovntid: Ca. 50 minutter.

Ingredienser

Sådan gør du

Tag kødet ud af køleskabet. Pil og hak løg og hvidløg fint. Hak mynte og persille fint. Rør en fars af kød, løg, hvidløg, friske og tørrede krydderier, salt og peber, og stil farsen på køl i 30 minutter.
Tænd ovnen på 200°. Halvér auberginerne, og skær med en kniv på kryds og tværs i kødet uden at skære igennem skallen.
Pensl overfladen med olivenolie, og læg auberginerne i et ovnfast fad. Bag dem i ovnen i 30 minutter, til kødet er helt mørt, og lad dem køle en smule af.
Brug derefter en ske til forsigtigt at skrabe auberginekødet ud af skallen. Vend auberginekødet i lammefarsen, og rør godt sammen. Rist pinjekernerne på en tør pande, og rør dem i farsen.
Fyld farsen i aubergineskallerne, og sæt dem i ovnen i 20 minutter, til kødet er gennemstegt.
Skær squashen i tern. Fordel dem på en bageplade med bagepapir, og vend dem i olie og salt. Bag dem gyldne i ovnen i 20 minutter.
Rør citronsaft, olie, honning, sennep, salt og peber sammen til en dressing. Skyl og tør salaten, og vend dressingen i. Skær fignerne i skiver, og fordel dem over salaten sammen med bagte squashtern og smuldret feta. Servér med fyldte auberginer og groft brød.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød

Udgivet: 1. juni 2018

Opskrift:

Fotograf: Nina Malling, Skovdal Nordic