Fyldte peberfrugter med svampe og aubergine
27. september 2019
af
Camilla Biesbjerg Markussen.
Foto: Columbus Leth
Blot en lille smule kød kan sagtens være nok til at give maden den eftertragtede umamismag. Vælg selv, om du vil lave retten med eller uden bacon, og servér den gerne med en fyldig salat, bagte rodfrugter eller groft brød til.
Ingredienser
Sådan gør du
Tænd ovnen på 200°. Rens peberfrugter, skær toppene af, og gem dem. Fjern forsigtigt kernehuset i midten. Skær en lille flig af bunden af hver peberfrugt (uden at der går hul),så de kan stå stabilt.
Skær bacon i tern. Pil skalotteløgene, og hak dem fint. Rens aubergine og svampe, og skær det hele i små tern. Hak hasselnødder og oregano groft. Pres saften af citronen.
Opvarm en pande med lidt olie, og steg baconternene sprøde. Tilsæt aubergine, svampe og skalotteløg, og steg det med på panden i 2 minutter. Tag panden af varmen, og lad blandingen køle lidt af.
Hæld ricotta i en stor skål. Tilsæt den stegte svampeblanding fra panden samt hasselnødder, oregano, rosiner og citronsaft, og rør det hele godt sammen. Krydr fyldet med salt og peber.
Sæt peberfrugterne på en bageplade med bagepapir, og læg de 4 peberfrugtlåg ved siden af. Fyld peberfrugterne med svampefyldet, og top med friskrevet emmentaler. Sæt bagepladen i ovnen, og bag retten i ovnen i 25 minutter, til peberfrugterne er flot gyldne.
Pynt de bagte peberfrugter med frisk oregano, og servér dem straks – fx med en fyldig salat, bagte rodfrugter eller groft brød til.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk