Fyldt aubergine med bulgursalat
12. november 2021
af
Gitte Heidi Rasmussen.
Foto: Betina Hastoft
Drøm dig til Mellemøsten med bagt aubergine fyldt med en mættende salat af bulgur, tomat og urter. Top med mynteyoghurt og granatæble, og så er der serveret.
Ingredienser
Sådan gør du
Tænd ovnen på 200°. Kog bulgur i bouillon, riv citronskal, og rør skallen i bulguren.
Halvér auberginen på langs, og lav en lille fordybning i midten med en ske. Krydr med salt, og dryp med en smule olivenolie. Bag auberginen i ca. 25 minutter, til den er mør og gylden.
Skær tomat i mindre stykker, og hak persille og mynte groft. Bland tomat, krydderurter og olie sammen med bulgur. Smag til med salt, peber og lidt citronsaft.
Rør yoghurt sammen med mynte, og smag dressingen til med salt og peber.
Kom bulguren i den varme, bagte aubergine. Top med mynteyoghurt, og drys med granatæble, za’atar og mynte. Servér straks.
Tip!
Za’atar er et blandingskrydderi fra Mellemøsten bestående af bl.a. oregano, timian, sumak, sesam og salt. Du kan købe det hos etniske grønthandlere eller lave det selv. Opbevar blandingen i et syltetøjsglas med tætsluttende låg. Du kan også bruge za'atar til at krydre grillet kød, fjerkræ, laks, brød og grøntsager – eller som topping på hummus.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk