Andebryst i portvinssauce med kirsebær

Den gode portvinssauce er spækket med kirsebær og løfter retten mange niveauer op. Andebryst er mørt og lækkert kød, som kan spises året rundt, hvis du tilpasser tilbehøret til sæsonen.

Ingredienser

Sådan gør du

Rids fedtet på andebrysterne i tern. Steg dem med fedtsiden nedad på en tør, varm pande, til skindet er gyldent og sprødt. Vend dem, og steg dem i 3 minutter på kødsiden. Tag af varmen, og krydr med salt og peber.
Steg kødet færdigt i en 190° varm ovn i 12 minutter. Lad kødet hvile i 8 minutter, inden det skæres i skiver.
Kog panden af i portvin, og tilsæt bouillon.
Fjern stenene fra kirsebærrene, og vend dem i saucen sammen med timianstilkene. Skru ned for varmen, og lad saucen simre, til den er kogt ind til ca. ¹⁄₃.
Skyl kartoflerne, og kog dem knap møre i letsaltet vand. Smelt smør og olie på en pande, og rist kartoflerne, til de er gyldne. Drys med timian, salt og peber.
Skyl sølvbeden, skær den i aflange strimler, og læg dem ned i saucen i 2 minutter. Tag sølvbedestykkerne op af saucen.
Skær smørret i tern, og vend dem i saucen. Ryst panden, så smørret smelter.
Servér andebryst med timiankartofler, sølvbede og portvinssauce.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød

Udgivet: 27. august 2018

Opskrift:

Fotograf: Line Falck