Det sidste, du har lyst til at opdage tidligt mandag morgen, er, at det pålæg, du lige har åbnet i weekenden ikke kan bruges, fordi det allerede er blevet dårligt.
Vi er faktisk ofte selv skyld i, at maden ikke kan holde sig så længe, som emballagen angiver. Herunder kan du se de 5 typiske fejl, vi begår, samt få gode tips til at forlænge holdbarheden på din mad — så kan du både spare tid, penge og undgå madspild.
1. Fingrene væk!
Uanset om du dækker op til det helt store frokostbord eller blot skal smøre en madpakke, skal du altid bruge service, når du tager af pålægget. Det giver måske sig selv, når der er tale om syltetøj eller smøreost, men husker du det også, når det er spegepølse eller skiveskåret ost? Lige meget hvor meget vi vasker hænder, kan vi aldrig sikre os, at de er helt rene for bakterier, og du får derfor nemt overført bakterier til maden, når du rører ved den.
Det betyder ikke så meget for det stykke pålæg, du har taget for at spise, men det resterende pålæg i pakken, risikerer at fange bakterier, der kan forringe holdbarheden. Denne risiko mindskes, hvis du f.eks. bruger en gaffel til at tage pålægget med.
Samme princip gælder med brød. Undgå at holde direkte på den del af brødet, du ikke skal spise ved f.eks. at bruge et rent viskestykke til at holde om brødet, som du måske har set på restauranter. Ligger brødet i en pose, kan du også lade den ene ende blive i posen og holde om den.
Se også: Sådan opbevarer du bedst brød og kager
2. Undgå at blande fødevarer
Bruger du den samme kniv til f.eks. smør og tunsalat, er det ikke mærkeligt, hvis du efter få dage opdager mug. Selvom det virker harmløst, og du måske endda har tørret kniven af, så risikerer du at overføre bakterier fra den ene fødevare til den anden. Da holdbarheden på fødevarer er forskellige, vil bakterierne fra den ene også påvirke den anden, så du pludselig ikke kan regne med den datomærkning, der ellers står på pakken.
Se opskrift:
Hjemmelavet æggesalatNår frokostbordet skal dækkes, er det en god ide at lægge en separat kniv, gaffel eller ske til de forskellige fødevarer og kun bruge sit eget bestik til at spise med. Skal du tage pålæg, der skal smøres ud, såsom leverpostej, kan du med fordel tage en klat leverpostej med det separate service og derefter smøre det ud med din egen kniv, så du heller ikke risikerer at få krummer fra brødet tilbage i resten af leverpostejen.
Af samme årsag kan det også være en god idé at beholde pålægget i deres individuelle emballager fremfor at anrette dem samlet på et fad. Vil du stadig gerne servere pålægget pænt, kan du bruge separate fade eller anrette små mængder, så du er sikker på, at det hele bliver spist.
3. Lad ikke maden stå ude
I godt selskab kan en frokost hurtigt strække sig over et par timer, men jo længere tid maden står på bordet, jo kortere tid kan den holde sig efterfølgende. Når alle er færdige med at spise eller I går videre til næste ret, skal maden fra bordet på køl. Holdbarheden på pålæg er nemlig angivet ud fra, at det opbevares efter anvisningen, som ofte er ved 5 C°. Står pålægget pludselig flere timer på et frokostbord i solen, kan du altså ikke nødvendigvis regne med datoen for holdbarheden efterfølgende.
Som hovedregel siger man, at fødevarer skal på køl inden for 3 timer, men lad dem endelig ikke stå ude længere end højest nødvendigt — især ikke på en varm sommerdag.
Se opskrift:
Rugbrød uden surdej4. Dæk maden til
Når maden står fremme, er det desuden en god idé, så vidt muligt, at dække det til. Det er hverken det mest æstetiske eller praktiske, men maden holder sig bedst, når den får låg på eller dækkes med madfilm. Når maden dækkes til, undgår du, at bakterier fra støv eller fluer sætter sig på maden. Samtidig holder pålæg sig mere friskt, da det kan udtørre, hvis det står utildækket i længere tid.
5. Bedst før og sidste anvendelsesdato
Du vil ofte se en af disse to eller begge på emballagen af fødevarer, men ved du også, hvad forskellen er? Markeringen bedst før er den dato, som maden som minimum kan holde sig til, og den vil derfor ofte være god efter, såfremt den er opbevaret korrekt. For at undgå madspild er flere producenter begyndt at skrive bedst før, ofte god efter, da mange fødevarer netop sagtens kan holde sig længere.
Markeringen sidste anvendelsesdato er derimod den sidste dato, du må spise maden. Hvis denne dato er overskredet, skal du altså smide maden ud.
Kilde: Samvirke.dk
