Romescosauce – sauce af peberfrugter
1. juni 2018
af
Marie Melchior.
Foto: Betina Hastoft
Romescosauce kan anvendes som tilbehør til al slags grillkød og er også god som dip til kogte kartofler, rå grøntsagsstænger eller sammen med friskbagt brød. Det tager lidt tid at lave den, men det er alle anstrengelserne værd!
Ingredienser
Sådan gør du
Læg peberfrugterne på en varm grill, og steg dem i ca. 15 minutter, til de er sorte på alle sider.
Læg peberfrugterne i en gryde med låg, og lad dem hvile i 10 minutter. Herefter er det nemt at pille skallen af.
Skær de flåede peberfrugter i mindre stykker, og fjern kernerne.
Skær brødet i tern. Rist mandler og brødtern på en varm pande med olie, til brødet er gyldent. Tilsæt sambal oelek, rør rundt, og sluk for varmen.
Skær tomaterne i kvarte, og skrab kernerne ud – de skal ikke bruges. Læg tomatstykkerne i en foodprocessor sammen med peberfrugt og brødblanding, og tilsæt hvidløg og sherryeddike.
Blend det hele til en grov puré, og tilsæt olien lidt ad gangen. Konsistensen skal være tyk, men stadig lind.
Opbevar romescosaucen i køleskabet, til den skal bruges. Saucen kan holde sig ca. 1 uge på køl, hvis den opbevares i en tætlukket beholder eller i et glas med låg.
Tip!
Sambal oelek er en indonesisk chilipaste, som kan købes på glas i de fleste supermarkeder.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk