Medisterpølse

Medisterpølse – en nationalret til julen

Medisterpølsen er at finde på middagsbordet hele året rundt, men alligevel vil de fleste nok forbinde den sprøde, smagfulde pølse med jul – og allerhelst serveret sammen med stuvet kål, kogte kartofler og en lækker brun sovs. Pølsen, der består af svinekød, tarm, spæk og krydderier, dufter skønt, hvad end den bliver stegt på panden eller hygger sig i ovnen sammen med anden juleaften. 

For mange er medisterpølsen en nationalret på lige fod med frikadeller eller stegt flæsk med persillesovs, og det er da også en klassisk skandinavisk specialitet, som har eksisteret siden 1500-tallet. Med årene er det blevet til en typisk ret på julebordet rundt om i landet, og det er især en tradition for mange fynboer med medisterpølse som supplement til anden, gåsen eller flæskestegen juleaften.   

Hvorfor hedder det medister?

Ordet medister har sit sproglige udgangspunkt i det oldtyske ord met eller mett, der kan oversættes til svinekød samt det oldnordiske og plattyske ord ister, som er en gammel betegnelse for flomme eller indvoldsfedt fra dyr. Sammensat betyder det altså en pølse af grisekød og fedt, og igennem tiden har medister haft forskellige stavemåder som mattwurst, matister og mesterpølse. 

Se også: Millionbøf med kartoffelmos

Alt afhængig af hvor i landet du støder på en medister, udtales det forskelligt. På Fyn lægger man trykket på første stavelse – mæ-dister – mens man i resten af landet foretrækker at udtale det med tryk på anden stavelse. 

Tips og tricks til den perfekte medister

• Du kan kaste dig ud i at lave medisterpølserne selv. På den måde får du lov til at krydre med lige præcis de smage, du allerbedst kan lide. Normalt krydres medisteren med blandt andet peber, nelliker og allehånde. Har du ikke lyst til at gå i krig med kødhakker og pølsestopper, findes der heldigvis mange smagfulde varianter hos slagteren.
• Tag gerne medisteren ud af køleskabet en halv time i forvejen, så den rammer stuetemperatur inden tilberedning. 
• Nogen foretrækker at koge medisteren før stegning, mens andre smider den direkte på panden. Fordelen ved at koge den først er, at stegetiden bliver kortere, ligesom konsistensen også bliver en smule mere blød. Hvis du er vild med en god sovs, er det også en god ide at koge medisterpølsen først, fordi det usaltede kogevand kan bruges i sovsen og give en ekstra lækker smag.
• En medister, der har vendt vrangen ud, er ikke så spændende at spise, fordi den både bliver tør og kedelig at se på. For at undgå at den sprækker, kan du prikke små huller i skindet med en kødnål eller gaffel. Og bare rolig: Det gør på ingen måde medisteren mere tør. 
• Du kan vælge kun at stege pølsen i olie, men det bedste resultat fås, hvis du også spæder til med smør. Olien sørger for, at det hele ikke brænder på, mens smøren giver en sprød og smagfuld stegeskorpe.
• Hvis stegepande og stegeos i køkkenet lyder uoverskueligt, kan medisteren også tilberedes i ovnen. Smør et ildfast fad, læg medisteren deri, og giv den 35 minutter ved 200 grader. Prik gerne huller i skindet, så pølsen ikke sprækker. 

Hvor længe kan medister holde sig?

Når din medister er stegt, kan den overleve 2-3 dage i køleskabet. Hvis du vil forlænge levetiden, kan du smide den i fryseren, hvor den kan holde i op to måneder.

Hvad serverer man til medister?

Du kan servere alt fra ovnkartofler og salat til kogte, hvide kartofler og sovs. Kun dine smagsløg bestemmer. Her i opskriften får du også et bud på lækkert tilbehør: Nemlig stuvet blomkål og persillekartofler. Velbekomme!