Friteret artiskok med drys

Sprøde artiskokblade med et lækkert drys af tørret solbær, hasselnød og tang gør sig godt med et koldt glas vin.

Friteret artiskok med drys
0-30 min.

(0)

20. maj 2020 af Mikkel KarstadFoto: Anders Schønnemann
Bemærk:Hvis du stikker en tændstik (uden svovl) ned i den varme olie, skal det syde let omkring tandstikken, når olien klar.

Ingredienser

personer

Friteret artiskok

store artiskokker
4
hvedemel
4 spsk.
vindruekerneolie til fritering (ca. 2 liter)

Drys

frysetørret solbær
40 g
afskaldede hasselnøddekerner
30 g
tang (søltang)
10 g
salt

Sådan gør du

Friteret artiskok

Bræk stokkene af artiskokkerne, og skær alle bladene af. Skrab fimrehårene ud med en ske, og skær de 4 artiskokbunde ud i helt tynde skiver.
Læg dem i en skål med mel, og vend godt rundt, så alle skiverne får et tyndt lag mel. Ryst skiverne fri for overskydende mel.
Varm olien op i en gryde, men pas på, den ikke bliver for varm. Læg artiskokskiverne i olien et par stykker ad gangen, og fritér dem i ½ -1 minut, indtil de er gyldne og sprøde.
Tag artiskokkerne op af olien, og fortsæt med resten, indtil alle er friterede. Lad artiskokskiverne dryppe af på et stykke køkkenrulle, og læg dem i en skål.

Drys

Blend de frysetørrede solbær, hasselnødderne og tang til et fint pulver, og drys dem og lidt havsalt over artiskokskiverne. Servér f.eks. som en snack til en velkomstdrink.

Tip!

Når du skal skære bladene af artiskokkerne, så tag dem i hånden enkeltvis, og brug en skarp urtekniv til at skære bladene af lidt ad gangen, så du ikke kommer til at tage for meget af bunden. Dog er det vigtigt, at alt det grønne kommer af, da det smager utroligt bittert.

Bedøm denne opskrift

Vælg det ønskede antal stjernerDu gav 0 stjernerGiv 0 stjernerÆndre til 0 stjerner

Måske du også kan li'