Brydebrød med mysli og drys
1. juni 2018
af
Camilla Zarah Lawes.
Foto: Betina Hastoft
Rør gerne dejen sammen om aftenen, og lad den hæve natten over. Om morgenen er den nem lige at ælte igennem, forme til boller og bage. Så er der friskbagt morgenbrød!
Bemærk
Hævetid: 45 minutter, gerne natten over. Bagetid: 30 minutter.
Ingredienser
Udstyr
en lille bradepande (ca. 20 x 30 cm)
Sådan gør du
Smuldr gæren i en stor bageskål. Tilsæt salt, akaciehonning, koldt vand og kærnemælk, og rør, til gæren er opløst.
Rør mysli og fuldkornsmel i dejen. Tilsæt hvedemel lidt ad gangen, og ælt dejen godt igennem på bordet i mindst 10 minutter. Måske skal du ikke bruge al hvedemelet – dejen skal være glat og smidig.
Når den lige netop ikke klistrer fast til fingre og bord, er der mel nok i.
Dryp en stor, ren skål med olivenolie. Læg dejen i skålen, og lad den hæve tildækket et lunt sted i 45 minutter.
Tænd ovnen på 200°. Beklæd en bradepande (ca. 20 x 30 cm) med bagepapir. Ælt dejen godt igennem, og form 18 lige store boller. Læg dem i bradepanden – de skal ligge så tæt, at de næsten rører hinanden.
Pensl bollerne med et let sammenpisket æg, og drys forskelligt drys på de enkelte boller. Bag dem i den forvarmede ovn i ca. 30 minutter, til de er flot gyldne.
Tag bradepanden ud af ovnen, og løft forsigtigt hele brydebrødet over på en bagerist. Lad det køle lidt af, før du bryder bollerne fra hinanden.
Tip!
Sæt bollerne tæt ved siden af hinanden i bradepanden, så de vokser helt sammen, når de bages i ovnen. Så får du et flot brydebrød, hvor man nemt kan vriste en bolle fri.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk