Paella med masser af grøntsager

Paella laves traditionelt med fisk og skaldyr, men den er mindst lige så god vegetarisk, og med denne opskrift får du chancen for at få ryddet ud i grøntsagsskuffen.

Ingredienser

Sådan gør du

Pil og hak rødløget. Rens peberfrugterne, og skær dem i tern.
Skyl tomaterne, og hak dem groft. Skyl champignoner, tør dem godt, og skær dem i halve.
Steg løg, peberfrugter og champignoner i olie og paprika på en pande i 6-7 minutter, til champignonerne er møre.
Tilsæt ris, og vend dem godt rundt på panden, så de er dækket af grøntsager. Tilsæt tomater og ⅓ af grøntsagsbouillonen, og lad det koge under låg ved svag varme.
Rør ofte undervejs, og tilsæt løbende mere bouillon. Fortsæt i ca. 35 minutter, til der ikke er mere bouillon.
Skyl og nip bønnerne, og skær dem i mindre stykker. Lad dem stege med på panden de sidste 5 minutter.
Skyl og hak persillen. Bælg ærterne. Vend persille og ærter i paellaen lige før servering. Top med ærtespirer.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød

Udgivet: 26. juli 2018

Opskrift:

Fotograf: Line Falck