Rustik appelsinmarmelade med masser af smag

En rustik appelsinmarmelade med masser af smag fra både appelsinkød og -skal, der giver en sødme og behagelig bitterhed.

Rustik appelsinmarmelade med masser af smag
0-30 min.

(0)

19. juni 2018 af Carsten KysterFoto: Columbus Leth
Bemærk:Kogetid: 1 time og 25 minutter.

Ingredienser

glas
usprøjtede appelsiner
1,20 kg
vand
4 dl
rørsukker
450 g
rørsukker til gelépulveret
1 spsk.
Melatin
2 tsk.

Sådan gør du

Skyl appelsinerne godt, og skræl dem med en kartoffelskræller eller tyndskræller i tynde flager. Sørg for, at den hvide hinde under skallen ikke kommer med.
Skær appelsinskallen i små stykker, og læg dem i en gryde. Tilsæt vand, bring gryden i kog, og lad appelsinskallen koge i 25 minutter.
Skær den resterende hvide hinde af appelsinerne, og kassér den.
Skær appelsinerne i kvarte, og fjern de hvide tråde. Skær derefter appelsinerne i mindre stykker, og læg dem ned i gryden til appelsinskallerne. Lad det hele simre i yderligere 30 minutter.
Hæld rørsukker i gryden, og lad gryden simre videre i 25 minutter. Bland gelépulveret med lidt rørsukker, og drys det i gryden under omrøring. Lad gryden småkoge i 5 minutter, og tag den så af varmen.
Hæld den varme marmelade på rengjorte glas, sæt låg på, og afkøl. Opbevar marmeladen mørkt og køligt, gerne i køleskab.

Bedøm denne opskrift

Vælg det ønskede antal stjernerDu gav 0 stjernerGiv 0 stjernerÆndre til 0 stjerner

Måske du også kan li'