Quinoa-lasagne med masser af grøntsager

4. april 2019 af .

Foto: Winnie Methmann

Denne lasagne er måske nok en smule til den sunde side, men lad dig ikke narre af de mange grøntsager – den smager fuldstændig fantastisk!

Ingredienser

Sådan gør du

Pil og hak løg. Pil og pres hvidløg. Steg dem i olie i en stor gryde. Skyl auberginer, skær dem i små tern, og lad dem stege med i gryden, indtil ternene er gyldne og møre.
Skyl og riv squash, skræl og riv gulerødderne, og vend begge dele i gryden. Krydr godt med salt, peber, basilikum og oregano, og lad det stege, indtil grøntsagerne falder sammen, og væden er fordampet.
Hæld hakkede tomater, tomatpuré og bouillon i gryden, og bring det hele i kog. Skyl quinoa grundigt i en sigte, og tilsæt det sammen med chiafrø.
Lad grøntsagssaucen simre i 20 minutter, og smag til med rødvinseddike.
Tænd ovnen på 200°. Skræl butternutsquashene, og skær dem over på tværs. Fjern kernerne med en ske, og skær de nederste halvdele i ca. ½ cm tykke skiver på tværs. Skær de øverste halvdele i ca. ½ cm tykke plader på langs.
Fordel skiverne på 2 bageplader beklædt med bagepapir. Pensl med olie, og drys let med salt. Bag dem i ovnen i ca. 20 minutter.
Rør ricotta, mælk, fintrevet parmesan, salt, peber og muskatnød sammen.
Fordel et lag grøntsagssauce i fadet. Fortsæt med skiftevis ricottacreme, et lag butternutsquash (brug de små stykker til at ”lappe” hullerne med) og sauce. Afslut med et lag grøntsagssauce.
Top lasagnen med mozzarella skåret i skiver. Bag lasagnen i ovnen i ca. 20 minutter ved 200°, til osten er flot gylden.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød
  • Pescetarisk
Log ind
Ikke medlem? Opret bruger

Sidebar