Macarons med kaffe

Det er fascinerende nok i sig selv, at æggehvider og sukker kan blive til den dejligste marengs. Men det stopper ikke dér, for ud af den klistrede sukkermasse kan der komme macarons. Denne lækre opskrift er med kaffe og chokolade!

Bemærk: Brug et sukkertermometer, når du koger vand og sukker sammen – temperaturen skal ramme 118°.

Ingredienser

Udstyr

en sprøjtepose med stor, rund tylle

Sådan gør du

Sigt mandelmel, flormelis og kakao i en skål. Rør halvdelen af æggehviderne i. Hæld de resterende æggehvider i en anden skål, og pisk dem let stive med en elpisker.
Kog vand og sukker op i en gryde, til temperaturen når 118°. Hæld den varme sukkersirup i de piskede æggehvider i en tynd stråle under konstant piskning.
Pisk, til marengsen er kølet helt af. Fold marengsen sammen med mandelmelsblandingen ad 2 omgange med en dejskraber. Hæld massen i en sprøjtepose med rund tylle.
Beklæd 1-2 bageplader med bagepapir, og sprøjt massen ud i toppe på ca. 2½ cm i diameter. De skal flyde lidt ud. Lad dem hvile ved stuetemperatur i 30 minutter.
Varm ovnen op til 140° (ikke varmluft),og bag 1 plade ad gangen. Lad lågen stå en smule åben (sæt fx en grydeske i klemme) de første 5 minutter.
Luk herefter lågen til, og bag kagerne i yderligere 13 minutter. Tag dem ud af ovnen, og lad dem køle af på pladen.
Bring fløde og espresso i kog i en gryde. Træk gryden væk fra varmen, og rør hakket hvid chokolade i, til det er opløst. Lad ganachen køle af, til den har sat sig.
Pisk den evt. let igennem. Fyld den kolde ganache i en sprøjtepose med rund tylle.
Sprøjt ganache på halvdelen af de afkølede macarons, og luk til med de resterende macarons.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød

Udgivet: 12. juli 2018

Opskrift:

Fotograf: Columbus Leth