Påske-macarons
17. maj 2022
af
Louisa Lorang.
Foto: Columbus Leth
Form de seje og sprøde macarons som små påskeæg. Det er et hyggeligt påskeprojekt, og resultatet er ikke til at stå for.
Ingredienser
Udstyr
1 sprøjtepose med rund tylle
Sådan gør du
Bland flormelis og mandelmel sammen i en skål. Sigt blandingen over i en stor skål. Rør gul konditorfarve og 50 g æggehvider i blandingen.
Varm sukker og vand i en kasserolle, til temperaturen er 118° (brug et sukkertermometer).
Pisk de 60 g æggehvider næsten stive med en elpisker i en skål. Hæld den varme sukkerlage i de piskede hvider, mens du fortsat pisker i 4-6 minutter. Pisk, til hviderne er seje, stive og ikke længere så varme.
Vend de piskede hvider i mandelmassen med en dejskraber. Fyld blandingen i en sprøjtepose med rund tylle, og sprøjt ca. 36 små æg ud på bagepapir på bageplader Lad dem stå og tørre let i 20-30 minutter på pladen, inden du bager dem i ovnen.
Tænd ovnen på 150° varmluft. Bag kagerne i ovnen i 10-14 minutter, byt evt. rundt på pladerne undervejs. Tag dem ud af ovnen, og lad dem afkøle let på pladen. Løsn dem forsigtigt fra bagepapiret, og afkøl dem helt på en bagerist.
Skær passionsfrugterne i halve, og skrab indholdet ud med en ske. Pres frugten igennem en si, så alle kernerne sies fra. Varm passionsfrugtsaften op i en kasserolle sammen med fløden.
Hak chokoladen fint, og hæld den i en skål. Hæld den varme passionsfrugtfløde over chokoladen, så den smelter. Rør rundt med en dejskraber, til chokoladen er helt smeltet, og cremen er glat. Fyld massen i en sprøjtepose, og sæt den på køl i 30-60 minutter.
Sprøjt passionsfrugtfyld på halvdelen af macaronskallerne, og læg dem sammen 2 og 2 til små æg.
Pynt evt. "æggene" ved at stænke lidt mørk konditorfarve på dem med en pensel. Servér straks, eller opbevar dine macarons køligt.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk