Krydret wokret med andebryst, rodfrugter, kål og nudler

En lækker wokret med andebryst, kål og nudler i krydret forening. Lynstegt, nemt og hurtigt!

Ingredienser

Sådan gør du

Skræl selleri og rødbeder, og skær begge dele i tynde strimler. Snit rødkål i lange, tynde strimler. Pil rødløgene, og skær dem i tynde både.
Skær andebrysterne i tynde skiver. Skræl ingefærstykket, og hak det fint. Flæk chilien, fjern frøene, og hak den fint. Skyl persillen, og hak den groft.
Pil kernerne ud af kardemommekapslerne. Rist kardemommekerner og fennikelfrø i en wok (eller stor pande) uden fedtstof, til de dufter (ca. 2 minutter). Læg dem på et skærebræt, lad dem køle lidt af, og hak dem fint.
Skyl æblet, og skær det i tynde skiver.
Kog nudlerne efter anvisningen på emballagen.
Svits andekødet i ⅓ af olien i wokken, til det er brunt. Læg det på en tallerken. Steg grøntsagerne i resten af olien under konstant omrøring, til de er møre, men stadig sprøde.
Tilsæt ingefær, chili, kardemomme, fennikelfrø og kanel, og vend derefter kød, æble og persille i retten. Varm det hele godt igennem, og smag til med salt. Servér straks med de kogte nudler som tilbehør.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød

Udgivet: 1. juni 2018

Opskrift:

Fotograf: Henrik Freek