Juleglaseret skinke med appelsinsalat

Sirup og brun farin giver skinken en sprød og karamelliseret overflade.

Bemærk: Koge- og trækketid, skinke: I alt 1 time.

Ingredienser

Sådan gør du

Tænd ovnen på 200°. Læg skinken i en gryde, dæk den med vand, og tilsæt allehånde, stjerneanis, kanelstang, korianderfrø og peberkorn.
Bring gryden i kog. Skru ned, så vandet simrer, og fjern skum fra overfladen med en ske. Lad skinken koge i ca. 40 minutter, til den har en centrumtemperatur på 75°. Tag gryden af varmen, og lad skinken trække i vandet i 20 minutter.
Lad alle ingredienser til glaseringen simre i en gryde, til den brune farin er opløst.
Træk evt. fedtlaget af skinken. Læg skinken i et ovnfast fad, og hæld halvdelen af glaseringen over.
Pil løget, og skær det i både. Skræl og skær guleroden i skiver. Læg løg og gulerod omkring skinken i fadet, og steg den i ovnen i 15 minutter.
Hæld den anden halvdel af glaseringen over skinken, og steg den i ovnen i yderligere 15 minutter. Undervejs kan du med en ske dryppe glaseringen fra bunden af fadet over skinken.
Skræl appelsiner, fjern den hvide hinde, og skær appelsinkødet i tynde skiver med en skarp kniv. Læg dem på et fad. Pil og skær rødløg i tynde skiver, og fordel dem over appelsinerne. Drys granatæblekerner over, og dryp med olie. Skyl og pluk persille, og drys det over appelsinsalaten.
Læg skinken på et bræt, så den kan skæres i skiver ved bordet. Servér den sammen med kogte kartofler og appelsinsalat

Tip!

Granatæblekerner er møjsommelige at pille ud af skallen, så for at spare tid kan du i supermarkedet købe en lille bakke med spiseklare granatæblekerner.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød

Udgivet: 1. december 2018

Opskrift:

Fotograf: Line Falck Christensen