Appelsinsalat

En smuk appelsinsalat, der på fineste vis balancerer det sure med det søde. Salaten vil pynte på ethvert veldækket julebord og egner sig godt til tunge kødretter - især julemad.

Appelsinsalat
0-30 min.

(5)

November 17, 2022 af Kristine HøegFoto: Line Falck Christensen

Ingredienser

personer

Sådan gør du

Tip!

Granatæblekerner er møjsommelige at pille ud af skallen, så for at spare tid kan du i supermarkedet købe en lille bakke med spiseklare granatæblekerner.

Bedøm denne opskrift

Vælg det ønskede antal stjernerDu gav 0 stjernerGiv 0 stjernerÆndre til 0 stjerner

Appelsinsalat – en frisk julesalat

Traditionelt set består julemiddagen af tung og fed mad, der mest klæder sig i den brune farveskala. Brunede kartofler, brun sovs, steg, flæskesvær og det, der ligner – og så lige med et enkelt lilla indslag i form af klassisk rødkål. 

Men i løbet af de senere år er nye farver begyndt at dukke op på julebordet efter, at det er blevet mere populært at lave friske, kolde salater som supplement til den varme rødkålssalat og tunge julemad. Citrussalater, nærmere bestemt, har vundet indpas i mange danske hjem, og især appelsinsalat er blevet populært at servere.

Det er måske ikke så besynderligt endda, når man lige tænker efter, eftersom appelsinsalat hovedsageligt består af appelsiner, der jo netop er i sæson i december. Det er nemlig her, de er allersødest og bedst, og derfor forbinder mange appelsinen med en vaskeægte ”julefrugt”. 

Måske det egentlig bare var et spørgsmål om tid, før appelsinsalat også blev en rigtig ”julesalat”?

Hvorfor lige appelsinsalat?

Ja, hvorfor er det egentlig lige appelsinsalat, der har fundet vej til det traditionelle julebord? Et julebord, der ellers er kendt for at være et temmelig lukket selskab? 

For det første, fordi appelsinen er i sæson hen over julen – det siger næsten sig selv. Men der er også en anden grund til, at appelsinsalat for mange er blevet en del af julemenuen. Det er ikke nogen hemmelighed, at julemaden er tung, fed og varm i varm, og hvis du spørger os, har den længe råbt efter et sprødt, koldt og syrligt element til at afstemme smage og konsistenser. 

Det er her, at appelsinsalat kommer ind i billedet, for med sin friske syre og sødme bliver appelsinen den perfekte kompagnon til den fede mad – det perfekte indspark, der gør, at julemenuen kommer til at sidde lige i krydset!

Tips og idéer til opskriften på appelsinsalat

Denne opskrift på appelsinsalat er temmelig nem at gå til, fordi den kun indeholder 5 ingredienser. Dog er der alligevel et par småting, der kan være vigtige at huske på, mens du følger opskriften. Derfor giver vi dig her vores bedste tips til at komme godt i mål med din appelsinsalat:

  • Husk at fjerne de hvide hinder fra appelsinen, da de er bitre og trælse at bide igennem.
  • Det er vigtigt, at rødløgsskiverne bliver helt fine og tynde, da de ellers får en overdøvende smag, der bliver siddende i munden.
  • Kom gerne f.eks. grapefrugt og pomelo i med appelsinen, så det i stedet for en ”appelsinsalat” bliver til en ”citrussalat”. Jo flere citrusfrugter jo bedre!
  • Hak gerne nødder (f.eks. pistacienødder, mandler, pekannødder eller hasselnødder), og rist dem let på en tør pande. Drys dem udover appelsinsalaten som prikken over i’et.
  • Er du ikke så glad for persille, kan du erstatte den med frisk mynte, der passer skønt til den friske appelsinsalat.
  • Vil du have appelsinsalaten til at fylde mere, kan du finhakke enten rødkål eller grønkål, der giver masser af volumen. Husk at kramme grønkålen inden, da den ellers har en noget kruset tekstur. 

Prøv også: Opskrift på frisk rødkålssalat med appelsin

Sådan får du kernerne ud af granatæblet

Det kan være svært at slå de små granatæblekerner ud af granatæblet, hvis ikke man kender denne smarte metode: 

  1. Skær/snit med en kniv hele vejen rundt om granatæblet – men skær kun i skrællen, da du ellers skærer de fine granatæblekerner over.
  2. Brug nu dine hænder til at vride granatæblet i hver sin retning, så det deler sig i to.
  3. Kom først den ene halvdel i en frysepose, luk posen til, og begynd så at banke på granatæblets skal med f.eks. en grydeske, så kernerne ryger ud. Gør det samme med anden halvdel af granatæblet.
  4. Sorter nu de små kerner fra skallen og de hvide hinder, og drys de smukke røde granatæblekerner i din appelsinsalat. Voila!

Ude efter mere inspiration? Se vores skønne opskrifter på vintersalater med masser af rødkål, grønkål og citrusfrugter, eller se vores bedste opskrifter med appelsin her!

Måske du også kan li'