Hjemmelavet gnocchi

Italiensk gnocchi er en slags pasta baseret på kartoffelmos, og de er sjove og ret nemme at lave fra bunden. De ligger let i maven og kan serveres med alle de typer saucer, man normalt bruger til pasta.

Hjemmelavet gnocchi
31-60 min.

(7)

August 22, 2022 af Christine Bille NielsenFoto: Henrik Freek

Ingredienser

personer

Sådan gør du

Bedøm denne opskrift

Vælg det ønskede antal stjernerDu gav 0 stjernerGiv 0 stjernerÆndre til 0 stjerner

HVAD ER GNOCCHI?

En lille, bastant dejklump også kaldet ”kartoffelpasta”. Nogle vil mene, at den mest af alt minder om et lille, sammenkrøllet øre, mens andre vil beskrive den som en miniatureudgave af et hvidt franskbrød. Det er selvfølgelig gnocchi, der her beskrives – en del af pastafamilien, men som ikke laves ud fra samme ingrediensliste som traditionel pasta. Hvor pasta laves af en grundopskrift bestående af mel og æg, består en gnocchi-opskrift af kartofler og i nogle tilfælde semulje-mel eller brødkrummer. 

Det betyder dog ikke, at der kun findes én gældende gnocchi-opskrift, for der findes omtrent lige så mange variationer af gnocchi, som der er regioner i Italien. Det skyldes, at enhver italiensk husmor med respekt for sig selv har sin egen opskrift på gnocchi – nogle med f.eks. krydderier og andre med forskellige meltyper. 

TIP: Har du kartoffelrester, kan du snildt bruge dem til at lave hjemmelavet gnocchi. 


Gnocchi vs. gnocchetti 

Vidste du, at der også er noget, der hedder gnocchetti? Hvis ikke, gør du det nu! De to varianter minder meget om hinanden, men gnocchetti er en syditaliensk variation af gnocchi, som er ”modervarianten”. Hovedforskellen er, at gnocchetti er lavet af durummel i stedet for kartoffel, skønt formen på de to varianter er omtrent den samme. 

HVOR STAMMER GNOCCHI FRA?

Man mener, at gnocchi stammer helt tilbage fra romertiden, hvor ”pastaen” blev fremstillet af en grødlignende dej. Det var nemlig først senere, at kartoflen kom til Europa, og først dér kunne man begynde at følge en gnocchi-opskrift, som vi kender den i dag – med kartofler. Det er ikke så besynderligt, at det netop er kartofler, der udgør hovedelementet i gnocchi, for kartofler har altid været en billig afgrøde, som de fleste husstande har haft – og har – adgang til. 

Ordet ”gnocchi” stammer efter sigende fra det italienske ”noccio”, som er italiensk for ”knude i et træ”, og det henvender sig formentlig til udseendet på den lille kartoffelpasta. I dag forbindes gnocchi da også mest med det italienske køkken, skønt andre vil mene, at gnocchi-opskriften oprindeligt stammer fra Mellemøsten. Hvem der i realiteten opfandt gnocchien, skal vi bruge en tidsmaskine for at finde svar på, så vi lader spørgsmålet forblive et mysterium for nu! 

HVAD KAN GNOCCHI BRUGES TIL?

Gnocchi er et simpelt pastaprodukt med en forholdsvis neutral smag – lige som når du spiser pasta rent. Derfor kan gnocchi bruges i flere forskellige sammenhænge og erstatte både ris, pasta og kartofler. Gnocchi spises ofte med en god tomat- eller smørsauce, men er også ideelle som tilbehør til diverse gryderetter. 

OPGRADÉR DIN GNOCCHI-OPSKRIFT

Der findes et utal af forskellige gnocchi-opskrifter, og kigger du efter gnocchi i dit supermarked, vil du ofte opdage, at der er mange at vælge imellem. Vil du peppe din gnocchi-opskrift op, kan du bl.a. lave gnocchi med spinat, ost eller græskar, og du kan nemt erstatte kartoflen med f.eks. sød kartoffel for en sødere smag. Du kan også teste forskellige meltyper såsom majsmel, kastanjemel eller semuljemel, indtil du finder din foretrukne gnocchi-opskrift.

Servér gnocchi med … 

  • God hjemmelavet pesto
  • Halverede, bagte cherrytomater
  • Parmesanost
  • Tomatsauce
  • Salvie og brunet smør
  • Svampe og palmekål


Måske du også kan li'