Bagt gnocchi med sommergrønt
30. august 2022
af
Camilla Biesbjerg Markussen.
Foto: columbus leth
Gnocchi er en slags kartoffelpasta, der kan købes i velassorterede supermarkeder. Servér dem som et godt alternativ til pasta.
Ingredienser
Sådan gør du
Tænd ovnen på 220°. Skyl tomater og asparges, og skær aspargesene i mindre stykker. Skyl squashen, skær den i tykke skiver, og skær skiverne i halve. Pil rødløgene, og skær dem i både. Pil hvidløgene, og hak dem fint. Pil majskolberne, og skær kernerne af med en stor kniv.
Fordel gnocchi, tomater, asparges, squash, rødløg, hvidløg og majs i et stort smurt ovnfad. Dryp olie over, og vend det hele godt sammen. Drys chiliflager, friskhakket rosmarin og fintrevet citronskal over hele fadet, og krydr til sidst med salt og peber.
Sæt fadet i ovnen, og steg det hele i ca. 10 minutter. Tag fadet ud, og vend godt rundt. Mas gerne tomaterne lidt, så væsken løber ud. Sæt fadet tilbage i ovnen i 10 minutter mere, til gnocchierne er gyldne.
Anret gnocchi med sommergrønt i dybe tallerkener. Drys med friskrevet parmesan, og pynt med frisk basilikum. Servér straks.<br />
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk