Chokoladelagkage med chokolademousse og hindbærmousse

Den lækreste kage, der imponerer med sin sprøde kiksebund, to slags fløjlsbløde mousser og et væld af friske bær på toppen. Servér kagen i stedet for en traditionel lagkage, næste gang du skal holde fødselsdag.

Bemærk: Tid: 1 time og 15 minutter. Afkøling: I alt mindst 7 timer, gerne natten over.

Ingredienser

Udstyr

Mørk kiksebund
to springforme, 20 cm i diameter
lagkageplast

Sådan gør du

1Beklæd bunden af den ene springform med bagepapir, og sæt et stykke lagkageplast fast langs springformens inderste kant.
2Knus kiksene til krummer i en blender eller foodprocessor. Smelt smørret i en kasserolle ved svag varme. Bland kiksekrummer, brun farin, kakaopulver og salt sammen i en skål, og rør det smeltede smør i.
3Fordel kikseblandingen i bunden af springformen, og tryk den godt sammen med bagsiden af en ske. Sæt kiksebunden i køleskabet, mens du laver chokolademoussen.
4Læg husblassen i blød i en skål med koldt vand i 10 minutter. Hak chokoladen, og smelt den i en varmefast skål over vandbad. Rør æggeblommerne i chokoladen. Hæld ⅓ af piskefløden i en gryde, og varm den op til kogepunktet. Tag gryden af varmen. Vrid husblassen fri for vand, og smelt den i den varme fløde. Rør rundt, til husblassen er helt opløst.
5Rør fløde-husblas-blandingen i chokolademassen lidt ad gangen, og rør energisk i midten af blandingen med en dejskraber, til chokolademassen samler sig og bliver glat og blank. Rør salt i. Lad chokolademassen køle en smule af.
6Pisk den sidste piskefløde til skum, og vend det i chokolademassen. Fordel chokolademoussen oven på kiksebunden, og sæt den i køleskabet i mindst 4 timer.
7Tænd ovnen på 240°. Pisk æg og sukker luftigt med en elpisker. Sigt mel, kakao og bagepulver, og vend det forsigtigt i æggemassen, så luftigheden bevares. Beklæd den anden af de 2 springforme med bagepapir i bunden, og fordel dejen i formen. Bag lagkagebunden i ovnen i 5 minutter. Afkøl på en rist.
8Skær lagkagebunden fri af springformen, og læg den oven på chokolademoussen i den anden springform. Sæt kagen tilbage i køleskabet, mens du laver hindbærmoussen.
9Læg husblassen i blød i en skål med koldt vand i 10 minutter. Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud. Kom hindbær, sukker og vaniljekorn i en gryde, og bring det i kog. Lad det koge i 5 minutter ved svag varme, og smag til med friskpresset citronsaft.
10Blend hindbærrene til en jævn puré med en stavblender, og pres massen gennem en finmasket si placeret over en skål, så kernerne frasorteres, og der kun er den rene hindbærpuré tilbage i skålen. Hæld den siede hindbærpuré tilbage i gryden, og varm den op. Vrid husblassen fri for vand, og smelt den i den varme hindbærpuré. Rør, til husblassen er helt opløst. Lad puréen køle af i 10 minutter.
11Pisk fløden til skum, og rør skyren i. Vend flødeblandingen sammen med den let afkølede hindbærpuré til en jævn og helt glat og ensartet mousse. Hæld hindbærmoussen oven på lagkagebunden, glat overfladen, og sæt den på køl i mindst 3 timer, gerne natten over.
12Fjern formen og lagkageplasten, og anret mousselagkagen på et fad eller på en høj kageopsats. Pynt den færdige kage med friske bær og mælkechokolade høvlet i spåner.

Tip!

Du skal bruge lagkageplast (ellerkonditorfolie) til opbygningen af lagkagen. Det kan købes i ruller i stormagasiner, isenkrambutikker og på nettet, fx på metteblomsterberg.dk.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød

Udgivet: 1. juni 2018

Opskrift:

Fotograf: Betina Hastoft