Chokoladelagkage med blåbær, Toffifee og Malteser

Hvorfor vælge mellem kage og slik, når man kan få begge dele i én og samme mundfuld?

Bemærk: Spiseligt guldstøv kan købes i specialforretninger og på nettet, fx specialkobmanden.dk. Den glimtende pynt giver chokoladelagkagen en superflot finish, men kan selvfølgelig også sagtens udelades.

Ingredienser

Udstyr

en springform, 20 cm i diameter
en sprøjtepose med rund tylle

Sådan gør du

Tænd ovnen på 180°. Læg bagepapir i bunden af springformen, og smør kanterne med smør. Rør sukker, mel, kakao, vaniljepulver, salt, bagepulver og natron sammen i en skål. Smelt smørret, og afkøl det let. Rør smeltet smør, æg, kærnemælk og friskbrygget kaffe i melblandingen, og rør dejen jævn og glat.
Fordel dejen i springformen. Glat overfladen. Bag kagen i ovnen i ca. 30 minutter. Afkøl på en rist.
Læg husblas i blød i en skål med koldt vand i 10 minutter. Hak mælkechokolade fint, og hæld den i en skål. Opvarm fløden i en gryde til kogepunktet, og hæld den over chokoladen ad to omgange. Rør rundt, til chokoladen er smeltet. Tilsæt salt.
Klem væden af den udblødte husblas med fingrene, og lad husblassen blive helt opløst i chokoladen, mens du rører godt rundt med et piskeris.
Dæk chokoladecremen med husholdningsfilm, og tryk filmen helt ned på overfladen for at undgå kondens. Sæt chokoladecremen på køl i mindst 3 timer.
Tag chokoladecremen ud af køleskabet, og pisk den med en elpisker til en luftig mousse. Moussen skal piskes så fast, at den kan sprøjtes ud i toppe. Fyld chokoladecremen i en sprøjtepose.
Hak halvdelen af Malteserne groft. Skær den kolde kakaobund igennem på den vandrette led. Læg den ene kakaobund på et kagefad. Sprøjt halvdelen af chokoladecremen ud på bunden i runde toppe, og drys med de hakkede Maltesers. Læg den anden kakaobund ovenpå, og sprøjt resten af chokoladecremen ud på toppen af kagen.
Pynt kagen med et overdådigt lag af blåbær, Maltesers og Toffifee. Drys evt. med lidt spiseligt bladguld, og opbevar kagen på køl indtil servering.

Tip!

Bagetid: 30 minutter. Afkøling: Mindst 3 timer.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød

Udgivet: 9. oktober 2018

Opskrift:

Fotograf: Betina Hastoft