Konfekt a la Toffifee

28. november 2022 af .

Foto: Maria Fabricius Tegner

Blandingen af sød karamel, mørk chokolade og hasselnødder er velkendt og højtelsket af de fleste – og disse små, indbydende chokoladestykker er supernemme at lave selv.

Bemærk
Den færdige konfektmasse skal sætte sig i køleskabet i mindst 3 timer, men gerne natten over.

Ingredienser

Udstyr

Sukkertermometer

Sådan gør du

Kog fløde, farin, sirup og salt op i en lille gryde. Lad det koge ind til en tyk karamel i 15-20 minutter (temperaturen skal være mindst 115°). Rist nødderne i ovnen, imens karamellen koger (se nedenfor).
Lad karamelmassen afkøle i gryden i 10 minutter. Rør den igennem med en træske, og hæld den i en firkantet bøtte (ca. 18x18 cm),der er beklædt med husholdningsfilm.
Tænd ovnen på 160°. Bred hasselnødderne ud på en bageplade med bagepapir, og rist dem i ovnen i 10-15 minutter, til hinderne løsnes. Gnub de løse hinder af i et rent viskestykke (det gør ikke noget, hvis der stadig er hinder på nogle af nødderne).
Tag ca. ½ dl hasselnødder fra til drys. Hak resten af nødderne meget groft, og strø dem ud over karamellen. Stil bøtten i køleskabet, og lad karamellen sætte sig, imens du laver nougatmassen.
Smelt nougat og chokolade ved lav varme i en lille gryde. Hæld det over den størknede karamelmasse. Hak de sidste hasselnødder fint, og drys dem over.
Dæk bøtten med et låg eller husholdningsfilm, og stil chokoladeblandingen i køleskabet i mindst 3 timer, men gerne natten over. Skær den ud i firkantede stykker, og opbevar dem køligt, men tag dem ud af køleskabet 10 minutter inden servering.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød
  • Pescetarisk
Log ind
Ikke medlem? Opret bruger

Sidebar