Toffifee
26. november 2020
af
Camilla Biesbjerg Markussen.
Foto: Betina Hastoft
De er svære at modstå, og én er sjældent nok. Toffifee kan købes i ethvert supermarked, men du kan også lave dem selv og imponere dine julegæster.
Bemærk
Afkøling: I alt mindst 3 timer
Ingredienser
Udstyr
1 silikoneform med 24 små halvkugleformede huller (f.eks. fra Silikomart eller Cook & Baker)
Sådan gør du
Skær vaniljefudgen i halve, så der er 24 stykker i alt. Læg 4 stykker vaniljefudge ad gangen i en lille gryde, og varm dem forsigtigt op ved lav varme, til de er bløde, men ikke smeltede.
Læg et blødt stykke vaniljefudge i hvert hul i silikoneformen, og form den let med bagsiden af en teske eller med en finger, så den danner en lille skål, der når lidt op ad kanterne. Gentag med alle stykker vaniljefudge, til hele formen er fyldt.
Tænd ovnen på 200°. Læg hasselnødderne i et lille ovnfad, og rist dem i ovnen i 10 minutter, til de er gyldne og hinderne løsner sig. Tag dem ud af ovnen, og nulr de løse hinder af. Læg en afskallet hasselnød ned i hver karamelskål.
Hak nougat og mælkechokolade groft, og smelt dem i en skål over vandbad til en ensartet masse. Tag skålen af varmen, og rør salt i.
Fordel den smeltede nougatblanding oven på hasselnødderne, så hullerne i formen er fyldt op til kanten. Sæt formen på køl i mindst 1 time.
Hak den mørke chokolade fint, og smelt den i en skål over vandbad. Hæld den smeltede chokolade i en lille sprøjtepose, og afsæt en lille rundt cirkel med chokolade oven på hver toffifee. Sæt formen på køl i mindst 2 timer, til de er blevet helt kolde (gerne til næste dag). Vend dem ud af formen, og opbevar dem i en lukket beholder på køl indtil servering.
Tip!
Det bedste resultat opnås ved at bruge færdigkøbt vaniljefudge, som f.eks. kan købes i supermarkedets bland selv-slikafdeling.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk
Se også: Opskrift på fyldte chokolader