Cheesecake med bastognekiks og passionsfrugtgelé
15. januar 2023
af
Camilla Biesbjerg Markussen.
Foto: Betina Hastoft
I den her cheesecake er de klassiske Digestive-kiks skiftet ud med de knasende sprøde Bastogne-kiks, som giver en mere sød og krydret kiksebund, der passer eminent godt til den syrlige ostecreme.
Bemærk
Hviletid på køl: I alt mindst 5 timer. Frysetid: 4 timer.
Ingredienser
Udstyr
1 springform, 18 cm i diameter
bagepapir og lagkageplast til formen
Sådan gør du
Beklæd springformen med bagepapir i bunden, og sæt lagkageplast fast rundt langs indersiden af formen.
Knus kiksene til fine krummer i en minihakker eller foodprocessor. Smelt smørret, og rør det sammen med kiksekrummer og salt. Hæld kikseblandingen ned i den klargjorte form, og pres den ud i bunden og tilfældigt op ad siderne i formen med bagsiden af en ske. Sæt kiksebunden på køl i 1 time.
Læg husblas i blød i en skål med koldt vand i 10 minutter. Varm citronsaften op i en gryde til lige under kogepunktet. Vrid husblassen fri for vand, og rør den ud i den varme citronsaft, til den er helt opløst. Tag gryden af varmen, og lad citronsaften køle af, til den er håndvarm.
Pisk flødeost, sukker og vaniljepulver luftigt i en skål med en elpisker. Pisk fløden til blødt skum i en anden skål. Vend forsigtigt den håndvarme citronsaft i flødeosteblandingen, og vend herefter flødeskummet i ad 3 omgange, til cremen er jævn og ensartet.
Fordel flødeostecremen oven på kiksebunden, og sæt den i fryseren i mindst 4 timer, til den har sat sig og er helt kold.
Læg husblas i blød i en skål med koldt vand. Halvér passionsfrugterne, og skrab indmaden ud. Du skal bruge 75 g passionsfrugtindmad/saft.
Varm passionsfrugtindmad, citronsaft og sukker op i en gryde til kogepunktet, og til sukkeret er opløst. Hæld saften gennem en si, så de sorte passionsfrugtkerner sigtes fra. Vrid husblassen fri for vand, og rør den ud i den rene saft, til den er helt opløst. Lad saften køle af i 5-10 minutter, så den stadig er flydende, men ikke alt for varm. Hæld geléen oven på cheesecaken i en tynd stråle, så den fordeler sig jævnt. Sæt kagen på køl, til geléen har sat sig ca. 1 time.
Befri cheesecaken for springform og lagkageplast, mens den stadig er frossen – så får kagen pæne og lige kanter. Anret kagen på et serveringsfad, og sæt den på køl i 2-3 timer, til den er tøet op. Pynt kagen med blåbær, brombær og spiseligt guldstøv inden servering.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk