Krydret kylling med søde kartofler, mango og edamamehummus

Mangofrugt fungerer supergodt som forfriskende tilbehør i både sydamerikanske, indiske, asiatiske og, som her, cajunkrydrede retter.

Ingredienser

Sådan gør du

Tænd ovnen på 210° varmluft.
Skær kyllingefileterne i små tern, og vend dem sammen med olie og cajunkrydderi i en frysepose. Fordel kyllingeternene på en bageplade med bagepapir, så de ligger i ét lag.
Skræl de søde kartofler, og skær dem i tern. Skyl aspargesbroccoli. Vend de søde kartofler og aspargesbroccoli med olie, krydr med salt, og læg dem adskilte på en bageplade med bagepapir.
Sæt kylling og grøntsager i ovnen på ca. samme tid. Lad aspargesbroccoli få 8-10 minutter i ovnen, til de er bagte, men ikke brune. Tag dem ud, og lad kylling og søde kartofler stege videre i ca. 5 minutter, til kyllingen er gennemstegt, og kartoflerne er møre.
Hæld frosne edamamebønner i en skål, og overhæld dem med kogende vand. Lad dem stå i 2-3 minutter, til de er tøet op, og si herefter vandet fra.
Pres saften af limefrugten. Hæld edamamebønnerne i en blender eller foodprocessor sammen med tahin, skyr, olie, spidskommen og limesaft, og blend det sammen til en tyk hummus. Smag hummusen til med salt og peber.
Skræl mangofrugterne, og skær mangokødet i tern. Hak purløg fint. Anret kylling, søde kartofler, aspargesbroccoli og mango i 4 skåle sammen med en stor skefuld edamamehummus. Drys med purløg, og servér straks.

Tip!

Cajunkrydderi kan købes i velassorterede supermarkeder. Det er et blandingskrydderi fra det amerikanske sydstatskøkken og består af bl.a. chili, hvidløg, paprika og spidskommen.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød

Udgivet: 1. juni 2018

Opskrift:

Fotograf: Betina Hastoft